Hej Niels.
Vi har en søn, som i dag er 18 dage gammel. Vi har desværre allerede været en del gange på vores lokale børneafdeling med ham.
Da han var 13 dage gammel startede han med at have en frygtelig masse udslæt på hænder og fodsåler. ( det er dog gået væk nu). Tilmed opdagede vi, at når han blev ammet bliver han frygtelig bleg på ben, hænder og ansigt. Ansigtet bliver næsten helt hvidt og ben og hænder meget grå.
Vi blev af sygehuset sendt hjem flere gange med besked om at holde øje med, at det ikke blev værre. Som førstegangsforældre er det en lidt hård besked.
I fredags var vi igen på sygehuset, hvor vi nu fik af vide, at det kunne skyldes vasovagal refleks bradykardi. Lægen, som vi talte med, kendte ikke meget til det, og vi fik desværre ikke mulighed for at tale med den læge, som ” konstaterede” det. Derfor er der nu en del spørgsmål.
Er det farligt, kan jeg fortsat amme ham. ( lægen sagde at jeg blot skulle tage ham fra ofte). Må han have sutten om natten eller påvirker det ham. Evt hvornår kan vi forvente / håbe på at han vokser fra det ? Hvilke receptorer bliver påvirket.
Skal der tages specielle hensyn til ham. Den sidste uges tid har han fået en meget hæs stemme, og nærmest væser en høj lyd, oftest i tiden ( ca ½ time) lige efter en amning.
Jeg håber meget på lidt hjælp, da vi selvfølgelig gerne ville kunne gøre det bedste for vores dejlige søn. Har du yderligere spørgsmål må du meget gerne ringe eller maile til mig.
På forhånd tak
Venlig hilsen
Lone