Hej.
Min datter på 10 mdr. Har den sidste halvanden uge kastet op kort efter indtag af modermælkserstatning, pulverbaseret. Hun har fået det i ca 3 mdr, med kun få opkastninger tidligere, det formoder vi dog skyldes overmæthed.
Nu kaster hun så konsekvent op efter, at hun får det pulverbaserede. Vi har nogle dage forsøgt med brikker, hvilket hun holder i sig. Men efter vi så gik tilbage til pulveret kastede hun op igen. Hidtil har hun fået NAN Pro 2, men vi har også forsøgt med Hipp 2 med samme resultat.
Hun får kun mme. til natten ca 250 ml. Nogle gange også inden vi går i seng ved 22-23 tiden.
Vi har talt med lægen, som ikke mener det er en allergisk reaktion, da der ikke er andre symptomer. Hun er ikke påvirket af opkastningerne. Lægen foreslog også, at det kunne skyldes forstoppelse, men det er det ikke. Et andet forslag var, at hun sluger meget luft, når hun drikker det, men det skulle da være mærkeligt, at hun pludseligt begynder det og at det ikke opstår ved brikkerne!
Hvad kan opkastningerne skyldes?
Skal vi bare give hende brikker ( de er jo lidt dyrere), kan hun evt. få sødmælk?
Har hun fortsat behov for MME? Hun bliver meget ked af det, hvis hun ikke får mælk til natten, vi har forsøgt med vand, men det mætter hende ikke længe.
Jeg håber i kan hjælpe os.