Kære Vibeke
Min datter på 5 uger er begyndt for 2 dage siden at overspise. Jeg ammer hende fra fx. kl. 9:00-17:00.
Mellem amningerne tager hun kun små lure på 10-15 minutter, maks 30 minutter. Dvs, at hun kun sover 8 timer i døgnet. Hun er vågen og som regel klar til at være social.Hun har også mavekneb og igår havde hun diarré(gulig og meget tynd).
Hun har svært ved at falde til ro og er ovetræt. Græder kun, hvis hun ikke får mad. Hun har ikke feber.
Hvordan skal jeg forholde mig til hendes overspisning, urolig adfærd og søvnmangel? Den lille mave kan jo ikke rumme så meget mad. Hun har også taget meget på.
Under amningen bliver hun også irritabel og nærmest hysterisk. Kaster med hovedet fra højre til venstre, hvis hun ikke rammer brystvorten. Hun vægrer sig ind i mellem ved brystet , slipper ofte under måltider og spiser ofte og som regel kort tid ad gangen (10-15 min).
For par dage siden havde hun forstoppelse og grad 4 timer i træk i 2 dage. Det starter som regel ved 18 tiden. Men hun græd også, hvor hun ikke havde forstoppelse. Disse grædeture havde hun 4 af. Nu overspiser hun istedet.
Kan børn have kolikagtige grædeture i 4 timer i bare 2 dage? Er det kolik eller ? Er nervøs for at overspiseprojektet bliver afløst af kolikagtige skrigeture.
Jeg har lige et par ekstra spørgsmål til luft i maven/mavebesvær. Da det for øjeblikket ødelægger vores nattesøvn temmelig meget, er jeg meget optaget af at finde ud af, hvad det kan skyldes.
I nat vågnede jeg flere gange i timen ved, at min datter lå og møflede meget. Det sker som regel om morgenen og om natten og hver dag.
Jeg forsøger mig med mavemassage/-øvelser og løftede hendes ben op osv. – hvilket også resulterede i prutter, til hun faldt i søvn igen. Er det normalt med så meget luft i maven – og er det luft i maven? Jeg bøvser hende efter en hver måltid. Det sker ikke altid, men det fleste gange.
Mange hilsner