Hej Rikke.
Tillykke med din datter.
Jeg tror ikke din datters gylp er en måde, som hun siger stop på. Måske er det fordi, hun har lidt luft I mavesækken som skal bøvses op. Og så kommer der lige lidt af mælk med i forbifarten. Den muskel, som lukker for mavesækken er nemlig ikke så ”tæt” – og samtidig er maveindholdet jo flydende.
I kan forsøge at få din datter til at bøvse nogle gange under måltidet. Og I kan også sørge for at holde hende opret et stykke tid efter, at hun har spist.
Det vigtigste er, at hun tager på i vægt som hun skal. Det kan I eventuelt spørge sundhedsplejersken om, når hun er på besøg.
Mange hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske PhD