Hej sundhedsplejerske.
Jeg skriver til dig, fordi jeg kan mærke det er forvirring i inden mig og trænger til at få nogle råd.
Jeg har en søn på 3 ½ år. Han bor hos sin far, og jeg har samvær kun 8 timer om måneden. Idet faren og jeg havde mange problemer og skændtes. Jeg havde fødselsdepression. Vi har samarbejdsproblemer, har gået til retten og statsforvaltning mange gange. Det endte med, at de har besluttet at min søn skulle bo hos far, da han var 2-3 måneder gamle.
Der har været kun problemer mellem os forældre. Det har taget meget hårdt på mig, og jeg har gået til psykolog. Nu erklærer psykologen, at jeg er rask og har ikke nogen form for depression mere og har fået mere overskud, energi og er mere stærk end dengang, jeg var en svag og “naiv” pige.
Faren og jeg er “fjender”, vi snakker næsten ikke sammen, selvom jeg forsøger. Men han er bare sådan.
Min søn og jeg har det godt sammen, han er rigtig glad, snakker og er god til at være åben og søger tryghed, hvis han bliver ked af det. Vi har god kontakt.
Men problemet er, at han vil ikke give kysses eller knuses. Han siger, at kun hans far må kysse eller knuse ham, hvilket sårer mig. Jeg tænkte måske er det normalt, da han bor hos far på fuldtid? Men alligevel vil jeg gerne have det skal være godt forhold mellem os, ligesom mor og søn. Jeg ved ikke hvad skal jeg gøre?
Håber du kan hjælpe mig.
Med venlig hilsen