Hej Else.
Jeg er mor til tvillinger på 20 uger – og som blev født 6 uger for tidligt. Mine drenge blev kun delvist ammet de første 3 måneder da jeg ikke havde mad nok til dem, og får nu fuldt ud flaske. De er meget forskellig af størrelse, hvilket de har været siden fødslen. De startede med 1 kilo i forskel, hvilket ny er øget til 2,5 kg. Min største dreng vejer nu knap 8 kg, jeg ved ikke hvor lang han er pt da SP ikke har været her i 1½ md. men omkring 70 cm.
Vi har den sidste uge haft en kamp af en anden verden med ham om aftenen, fordi han ikke bliver mæt nok til at sove. Han spiser normalt omkring 150-180 ml pr måltid + kamillethe og om aftenen ca 200 ml, inden han skal sove, og har i en periode på 2-3 uger sovet igennem på det. Men den sidste tid har vi ikke kunnet mætte ham. Han spiser og spiser med ca ½-1 times interval. Spiser han for meget på for kort tid kan han ikke rumme det og kaster op. Så i løbet af aftenen, når han op på over 300 ml over et par timer, inden han finder ro til at sove, og så vågner han igen kl 2 og vil have mad. Vi har selvfølgelig prøvet at gå og vugge ham, give et klæde over øjnene for at han skal finde ro, sut osv. men han skriger og skriger indtil han får mad.
Jeg synes han spiser rigtig meget, og med den store mængde om aftenen kommer han over den liter om dagen, det anbefales. Min SP siger han spiser for meget, og at jeg skal give ham mindre mad. Hvilket også er årsagen til, at han får kamillete 4 gange i døgnet som start på måltiden. Så jeg har det helt vildt dårligt med, at han spiser så meget om aftenen, og jeg kan jo også godt se, at han er lidt trind i det. Hun siger også, at jeg ikke må begynde at give ham mad, da han er født for tidligt, og maven derfor ikke er klar til det. Så hvordan mætter jeg min dreng, uden at give ham for meget mad???
Jeg har prøvet at lave hjemmelavet majsvælling, som jeg har blandet godt op med mme, men det vil knægten ikke have. Jeg har det simpelthen så dårligt uanset hvad jeg gør, fordi jeg føler jeg gør noget forkert. Jeg overvejer, om jeg skal prøve at lave risgrød eller hirsegrød, og fortynde den så meget op med mme at den kan komme i sutteflasken med en sut med stort hul. Men hvor meget og hvor lidt ? og kan hans mave klare det? Håber du kan hjælpe, så jeg kan få en mæt og glad dreng der kan falde i søvn og sove godt, uden at overspise.