Hejsa,
Mine nu 8 måneder tvillingepiger har aldrig villet flaske, og jeg er nu stoppet med at amme dem, så min bekymring går på, om de får nok mælk.
De følger fint deres vækstkurver, trives, er ved godt mod og sover acceptabelt fint om natten. De vejer lige under 7kg hver og er næsten 70cm lange.
De har for resten stadig ingen tegn på tænder, og er født 1 måned før terminsdato.
De har op til, de fyldte 8 måneder, fået bryst om morgenen, som nu er erstattet af et grødmåltid, og deres dag ser derfor nu følgende ud:
7:30
Morgenmad – havre-/müsligrød lavet på mme / udmalket mm og sødmælk på kop.
8:30
Mellemmåltid – deles om en halv bolle med smør.
9:30
Formiddagslur – får en tår vand lige inden, de lægges ud.
11-11:30
Frokost – rugbrødshapsere m/pålæg og frugtstykker med vand på kop. Her deles de om en skive rugbrød.
13:00
Eftermiddagslur – får en tår vand lige inden, de lægges ud.
15:00
Eftermiddagsmad – grød m/frugtmos lavet på mme / udmalket mm og vand på kop.
16:30
Mellemmåltid – deles om en halv bolle med smør.
17:00
Aftenlur – får en tår vand lige inden, de lægges ind.
18:30-19:00
Aftensmad – grøntsagsmos blandet med mme / udmalket mm og sødmælk på kop.
20:00
Lægges i seng – vågner sjældent før kl. 6:00 og vil i så fald blot have deres sut eller ligge og pludre lidt, inden de sover videre til kl. 7-7:30.
De får hver 5 d-dråber og 5 jern-(glycerin)-dråber i maden spredt ud over dagen, og da de godt kan få lidt hård mave, er jeg gået meget op i, at de får godt med vand i løbet af dagen samt lidt sveskemos hver dag.
Håber på en god “thumbs up” : )
På forhånd tak.