Kære Else.
Vi er en sammenbragt familie på 7, der har levet sammen i godt et år, så det er stadig meget nyt. Min kæreste har to børn: En pige på 15 år og en dreng på 5 år Jeg har tre børn: En pige på 14 år, og to drenge på henholdsvis 13 og 9 år. Generelt går det rigtig godt, og jeg er meget forelsket i min kæreste.
Vi har dog lidt udfordringer med den mindste dreng, som er 5 år. Han har meget svært ved at respektere sin mor og høre efter, hvad hun siger. Hvis hun f.eks. beder ham om ikke at have lyd på sin spillemaskine i stuen, så starter han med at ignorere, hvad hun siger, herefter han skruer lidt ned for lyden, og til sidst råber han op bliver meget hidsig.
Vi har forsøgt at forklare ham, at hvis alle børnene spillede med lyd i stuen, ville vi blive helt rundtosset. Men de kan alle sidde og spille med høretelefoner eller på deres værelse med al den lyd, de vil have.
Andre gange kan han ikke forstå, at han ikke må gå rundt med maden i huset og spise, hvor han vil. At han ikke kan råbe og skrige som det passer ham, samt at vi skal forsøge at tage lidt hensyn til hinanden.
Det er værst, når han kommer hjem fra sin far, men også i dagligdagen er han meget hidsig. Jeg har set ham råbe, skrige og slå sin mor i hovedet, hvilket jeg har det rigtig svært ved.
Jeg har indtil nu valgt at lade min kæreste selv opdrage ham, især set i lyset af hans far har råbt og skreget af ham, så han har det lidt svært ved mænd.
Jeg vil dog rigtig gerne være med til at opdrage ham sammen med hende, men er meget i tvivl hvordan jeg skal gribe det an. Han ignorer, når jeg siger noget til ham, og det er alt lige fra “Godmorgen har du sovet godt” til “Hvordan er det gået i børnehaven i dag”. Han siger, han taler med hjernen til mig.
Det er i sagens natur meget frustrerende, men jeg har indtil nu taget det pænt og spurgt ind til, om han ikke har lyst til at tale m.v., men det er ikke rigtig lykkedes mig at finde ud af, hvad som er galt.
I min kæreste tidligere forhold, blev han tit skældt ud af sin far, og jeg tror, det muligvis er derfor han ignorerer/ikke har lyst til at tale med de voksne, fordi han “flygter” ind i sin egen verden.
Jeg er ikke selv meget for at skælde børn ud, men vil hellere prøve at vejlede/tale med dem, så de selv kan finde de rigtige løsninger på vejen frem i livet. Men jeg ved også godt, at nogen skal man tale med lidt højere stemme til for at få forståelsen helt frem.
Han er 5 år og bruger i dag både sut, sutteklud og ble, og jeg tror, det er grundet en tyrannisk far fra det tidligere forhold. Han er ellers en super sød og charmerende dreng, men vi behøver nogle værktøjer til at hjælpe ham med først at respektere sin mor og efterfølgende at høre efter, hvad de voksne siger.
De andre børn er rigtig søde til at lege med ham, men de bliver også trætte af dels han temperament, og dels at alt skal gå efter hans hoved.
Jeg synes, vi har taget rigtig meget hensyn til, at han kun er 5 år. Jeg har selv været meget heldig med mine børn, som har været nemme at opdrage.
Min kæreste er også rigtig ked af situationen, og vil rigtig gerne finde en løsning, så vi alle kan trives godt, og hun får en glad og velafbalanceret dreng.
Har du nogle gode ideer til hvordan vi i fællesskab kan skabe en bedre dagligdag for os alle?
På forhånd tak Mange venlige hilsner.