Hej.
Jeg har en søn på 5½ måned, flaskebarn. For en måned siden begyndte han med, at han ikke ville drikke mælk. Jeg har prøvet alt, men han vil ikke. Jeg kan max få 50 ml i ham.
Jeg er så begyndt at give grød 2-3 gange om dagen, men han kaster for det meste op. Han spiser en halv dl. Jeg er meget bekymret for ham.
Han har de sidste 3 uger kun taget 150g på. Han er 69 lang og vejer 7,2 kg.
Det er en kamp at give ham mad. Han har aldrig drukket meget mælk. Han har før drukket ca. 100-130 ml hver 3. – 4. time, men det gider han heller ikke mere.
Jeg har fået ham tjekket hos lægen flere gange, men de siger, han er glad og frisk. De kan ikke rigtig forstå, hvad det er. Han leger og sover fint.
Håber du kan hjælpe mig, jeg er virkelig ked af det hele tiden.
På forhånd tak.