Hej
Vi er en familie på 4, med to små piger på 5 og 3 år.
Jeg har indtil nu været studerende, men færdiggør mit studie i januar 2013, og i den forbindelse, har vi besluttet, at vi vil flytte fra Sjælland til Jylland fra 1. feb.
Vi mener selv, at tiden er rigtig til det, inden jeg bliver for etableret i job på Sjælland, kan jo lige så godt søge i det jyske, når vi nu gerne vil dertil.
Vi mener også, at det vil være en god tid i forhold til at min ældste datter, jo skal starte i skole til sommer, og vi derfor synes, det er bedst at flytte hende, inden hun starter i skole. Vi glæder os, skønt vi ikke har fortalt børnene noget endnu. Hvornår skal vi fortælle dem det?
En anden ting er min bekymring… jeg er som forælder RIGTIG glad for vores nuværende børnehave, og er faktisk rigtig ked ved tanken om, at skulle flytte børnene derfra. Specielt den ældste, da hun jo har gået i børnehaven i længst tid, og skal flyttes i en ny børnehave et halvt år før hun starter i skole.
Et eller andet sted ved jeg at hun nok skal klare sig, men synes nu, det er synd, at hun skal smides ind i en ny børnehavegruppe et halvt år før skolestart. Ydereligere er det en stor omvæltning, da det jo er i Jylland, langt væk fra gamle venner og bekendte.
Til gengæld har vi hele svigerfamilien tæt på lige pludselig. Jeg er bare nervøs for, hvordan de( nok mest den ældste) vil tage det. Måske er det mig, det er hårdest for….
Hvordan skal vi fortælle børnene, vi skal flytte? Hvordan skal vi klare indkøring i ny institution osv…. Min ældste datter er ekstra sensitiv, og har bl.a været igennem børsteprogram osv, og jeg er da nok også derfor ekstra spændt på, hvordan hun vil tage alt det med flytning…
Med venlig hilsen