Kære sundhedsplejerske.
Jeg er Bedste til en dejlig lille pige på 2 år.
Har et stort spørgsmål.
Min søn og mig bor i kollektiv, i Århus. Hans lille pige bor på Fyn med sin søde baby mama som vi kalder hende.
Siden den lille var 5 måneder, har hun været en fast del af vores liv her også. Altid hver anden uge fra torsdag til søndag. I perioder hvor baby mama grundet lektier og uddannelse har brug for mere tid, er hun her nogle gange en uge.
Min søn og baby mama er meget opmærksom på, at det altid handler om deres datter.
Hun har været i dagpleje på Fyn siden hun var ½ år og er glad for dagplejemor. har nogle dejlige morforældre der også. Hendes mor har fundet en sød mand, som siden de blev kærester i sommers, har hun og den lille været meget der, det er en dejlig gård med plads til at tumle.
Det har det sidste halve år været svært når den lille skulle afhentes eller afleveres. Når far henter hende, er hun glad og kravler op til ham, og desværre kan hun godt finde på ikke at vil sige farvel til mor. Når baby mama kommer her for at hente hende, prøver vi at sige lidt før, at nu kommer mor, og forsøger at sige mor savner dig, men lige meget hvad så, begynder hun: ”Nej vil ikke”. ”Vil Blive i fars og Bedstes hus”. Når baby mama kommer, græder hun og råber: ”NEJ gå mor”. Tit har vi måtte løfte et grædende barn ud i bilen og med tvang få hende i stolen. Og selvfølgelig er det så svært for alle, nok meget for baby mama.
Når far afleverer hende på Fyn, vil hun gerne give mor kram og smiler, men så snart far skal afsted, så græder hun. ”Nej min far”. ”Vil over til min far”. Og selvfølgelig er det svært at gå og svært for alle 3.
Den første nat hjemme fortæller babymama, at hun vågner og græder.
Når baby mama afleverer hende her, er det så dejligt, så er den lille glad og pjatter og krammer mor farvel og smiler og vinker.
Hun er altid glad her, synger og der er aldrig problemer med søvn, hun har sit eget værelse og jeg Bedste er jo meget Bedste, når der er behov for sønnen har andet, hvis hun er her i ugedagene.
Vi taler alle, både morforældre og babymama, sønnen og ja faktisk vores naboer, som jo har set flere gange drama, når hun ikke vil med mor hjem.
Hvad mon de kan gøre.
Trods hun kun er 2 år, har de overvejet om hun bare er i en meget far periode. Og jo, hun er meget fars pige. Skal de forsøge at lade hende være mere ved far, så tiden hun undværer ham, ikke er så lang, eller skal de prøve 7//? Eller er det noget helt andet …
Jeg fortalte de unge mennesker, at jeg havde læst mange gode råd på jeres hjemmeside og vil prøve at få et godt råd fra jer.
Vi ser alle frem til det.
Tak og rigtig dejlig dag
Venligst