Besøg våres webshop
Tema om Udfordring
Tema om Udfordring
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Ups – I er uventet og uplanlagt blevet gravide

I har slet ikke forestillet jer, at I skulle have et barn. Men pludselig har I fået et barn i vente. Skal I vælge at få en abort? Eller skal I vælge at få et barn?
Måske har I kun har været kærester i 2 måneder? Måske har I kendt hinanden længe, men I har ikke lige haft børn i tankerne? Måske er I meget unge? Måske er I slet ikke et par? 

Lige gyldig hvad, så kan det være svært at finde ud af, hvad der er det rigtige for lige netop jer at gøre, når der pludselig melder sig en uventet graviditet. Og I kan også risikere at ende med at være uenige om, hvad der er det rigtige.

I er i et dilemma

Noget at det I kan begynde med at overveje er:
Hvordan er jeres indbyrdes forhold?
Hvor stor er jeres lyst til at skulle blive forælder til et barn?
Hvor gamle er I? (Det gælder især for kvinden, der jo ikke er frugtbar hele livet).
Hvordan er jeres sociale situation? (Matcher jeres bolig, uddannelse, arbejde og økonomi de krav et barn stiller til jer).

Her er det en god ide, hvis I taler med nogen, I har tillid til. Gerne nogen som er gode til at lytte til jeres overvejelser og egne forslag til, hvad I kunne tænke jer at gøre.

Og tal selvfølgelig med hinanden. Her er det godt at huske, at accept af følelser og overvejelser hos begge parter giver afsæt til nytænkning. Og at når I lytter til hinanden og er nysgerrige, bliver I klogere på hinanden.

Tiden er kort

Men vær opmærksomme på, at I ikke har oceaner af tid til at beslutte jer for, om I vil have barnet, eller ej. 

I Danmark kan alle kvinder få foretaget abort, indtil graviditetens 12. uge.

Derefter kræver det en særlig dispensation at få lov til at få en abort. Og det kan hurtigt blive 12. uge. Rent medicinsk beregner lægen nemlig graviditetens begyndelse sådan her: Fra den første dag i kvindens seneste menstruation før befrugtningen er sket. Desuden finder de fleste ud af, at de er gravide ved, at de ikke får deres menstruation. Graviditeten vil derfor ofte være i 3. eller 4. uge, når graviditeten bliver åbenbar. Det er derfor en god ide at gå til lægen så tidligt som muligt i forløbet.

I har ret til rådgivning om abort/ikke abort

I skal også vide, at alle kvinder (par), som er blevet gravide uden at ønske det har ret til neutral rådgivning. Både inden beslutningen træffes og igen efter aborten, hvis det bliver valget. Det kan ske hos den praktiserende læge, hos Mødrehjælpen eller ved et lokalt tilbud. Den praktiserende læge vil kende de lokale tilbud.

I har ret til rådgivning om jeres sociale situation

Alle kommuner skal desuden have en åben anonym rådgivning målrettet børnefamilier. Den kan råde og vejlede omkring de sociale forhold fx omkring børnefamilieydelse, boligsikring og eventuelt særlige sociale forhold, der gør sig gældende i jeres situation.

Fakta:

Ifølge lovgivningen skal unge kvinder under 15 år have deres forældres eller værges tilladelse for at få en abort. Kun i ganske særlige tilfælde kan der give tilladelse til, at forældre eller værge ikke inddrages.Alle har ret til rådgivning før der træffes en beslutning og efter en eventuel abort.
Spørg den praktiserende læge.

• Accept af følelser og overvejelser hos begge parter giver afsæt til nytænkning.
• Når I lytter til hinanden og er nysgerrige, bliver I klogere på hinanden.
• I har været to om at blive gravide, og bebrejdelser gør kun situationen værre.
• Det kan hjælpe at snakke situationen igennem med nogle få venner eller familie.
• I kan søge hjælp hos den praktiserende læge. Lægen skal give råd og vejledning eller henvise til andre, der kan.

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

 

Du kan melde dig ud når som helst, og også melde dig fra nyhedsbrevet.

Links:

www.sexlinien.dk
www.abortlinien.dk
www.statsamt.dk
www.sundhed.dk
www.sst.dk
www.moedrehjaelpen.dk

 
Læs mere om
 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk