Besøg våres webshop
Tema om Udfordring
Tema om Udfordring
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Om at blive mor uden far

Det var slet ikke sådan Dorothea havde tænkt sig, at hun skulle blive mor. Uden en far til sit barn ved sin side. Men det var sådan det blev. ”Så gælder det om at se muligheder og tænke i løsninger,” siger hun.

”Jeg skal lige have skiftet Andreas’s ble,” siger Dorothea, så snart vi har udvekslet de indledende: ”Hej, jeg hedder...”. ”Og hej, jeg hedder...”.

Og så trisser jeg i hælene på Dorothea, der har sin søn på fem måneder på armen, op ad trappen til første sal i hendes smukt istandsatte villa.

Dorothea har som 42-årig for længst overstået sin uddannelse og har i årevis haft et spændende og velbetalt arbejde som sælger af lingeri og badetøj. Så hun har både karrieren, boligen og økonomien på plads. Og nu er hun også blevet mor. Men uden en far til at dele forældreskabet med.

Det var heller ikke sådan, at det skulle have været. Dorothea og hendes daværende kæreste havde planlagt at få et barn sammen. Men da graviditeten blev en realitet, ville Dorotheas kæreste pludselig ikke være far alligevel. Han forlod Dorothea i begyndelsen af graviditeten. Og han frabad sig at se sit barn.

Dorothea holder sin søn med den ene arm, mens hun med et snuptag fylder en lille vaskebalje med vand med den anden arm.

Hun gør det med den behændighed, der følger af at være vant til at klare alting selv.

Og mens hun skifter hans ble, skifter hun mellem at sige søde ting til sin dreng: ”Du er mors egen guldklump” og tage fat på at berette om, hvordan hun klarer hverdagen som mor til en lille dreng uden en far ved sin side.

Et samarbejdsvilligt barn

”Jeg ville lyve, hvis jeg ikke indrømmede, at det er hårdt. For der er dage, hvor jeg får en tur i baby-karrusellen. Hvor det er svært at nå at få mad og hvile selv og at nå indkøb og almindeligt husarbejde. Og hvor jeg næsten trænger til at gå i seng, så snart jeg er stået op. Men samtidig er jeg så lykkelig og taknemmelig for at have fået en så fantastisk dreng. Jeg ved ikke, hvad det er. Men han er så samarbejdsvillig. Så for det meste går alting heldigvis nemt med Andreas med mad og søvn,” siger Dorothea og ser et øjeblik tankefuld ud:

”Som om han fornemmer, at der er kun mig til at tage sig af ham. Og at det derfor ikke nytter, hvis han presser mig for langt ud,” siger Dorothea.

Det oplever hun i hverdagen. Men især har hun oplevet det, de to gange hun selv har været syg, siden hun fik Andreas.

”Det var som om, at han fornemmede, at mor skulle have ro. Den ene gang lagde han sig til at sove. Den anden gang lå han ligeså stille på et tæppe uden at give en lyd af sig,” siger Dorothea.

Men derfor kan det nu alligevel være hårdt at være alene om det hele.

”Jeg har haft mine udfordringer med amning, brystbetændelse og nu en kronisk seneskedehindebetændelse i det venstre håndled. Men det skal jo gå,” siger hun.

Især har det været vanskelig at finde ud af at slappe af og give sig tid til at amme.

”Det kan være rigtig svært, når man er alene om det hele, men det er bare så vigtigt at få amningen til at køre, så det med at slappe af har jeg måtte lære,” siger Dorothea.

Da bleen er skiftet, går vi nedenunder i stuen.

”Vil du lige holde ham, mens jeg hænger sengetøj op?” spørger Dorothea og forklarer, at sønnike tidligt i morges har tisset og lavet afføring ud af bleen og ud i sit sengetøj, så Dorothea har måtte vaske alt. Betræk, dyne, underlag. Og det skal hænges op nu, hvis det skal nå at tørre, til det skal i brug igen, forklarer hun. Det gælder om at planlægge de praktiske gøremål, har Dorothea erfaret. Så siden hun har fået sin dreng, er hun blevet endnu mere super-organiseret med alt praktisk fra tøjvask til indkøb. For kun sådan kan hun få hverdagen til at hænge sammen. Men så fungerer det til gengæld også.

 

Det er også vigtigt at være på forkant. Dorothea sørgede fx allerede inden fødslen for at have et lille apotek klar.

”Det er rigtig godt at have på plads, allerede inden baby kommer. For når først man selv eller baby er syg, så kan det være sejt at skulle af sted på apoteket. Som enlig forælder har man jo ikke lige nogen, der nødvendigvis kan træde til og hente medicin,” siger hun.

Selv spurgte hun bare på apoteket, hvad der ville være godt at have liggende. Fx næsesug, saltvandsdråber, termometer, panodil, og de mest almindelige salver.

Hun har også altid varmt vand klar i en termokande ved puslebordet om natten, så det er så let som muligt at skifte bleer om natten.

Dorothea har også lært sig at bruge fx hans morgenlur til at få taget sit daglige bad.

”Her skyller jeg tanker og udmattelse af mig. Her tanker jeg op. Så det bad er utrolig vigtigt for mig. Det er min halve time,” siger Dorothea.

Eller at bruge hans lure til at klare transporttid i busser og toge til og fra steder.

  • Væn dit barn til at være hos andre, så du kan blive hjulpet og aflastet i alt fra fem minutter til en time her og der.
  • Lær dig selv at bede om hjælp til indkøb, madlavning med mere.
  • Husk at ingen kan blive ved med øse ud. Så sørg for at få hvilet, sovet og tanket op.
  • Få organiseret praktiske gøremål.
  • Sørg for gode oplevelser ude af hjemmet med fx veninder, så ikke din verden ikke lukker sig om dig og din baby.
  • Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

    Væn barnet til andre

    Mens Dorothea er ude med vasketøjet, sidder den lille dreng lige så tillidsfuld i journalistens arme.

    ”Sådan er han blevet, fordi jeg fra start har måtte give ham fra mig,” forklarer Dorothea, da hun er kommet tilbage i stuen igen.

    Dorothea pointerer, at det simpelthen er nødvendigt for at klare sig som enlig forælder, at man vænner sit barn til, at andre også kan hjælpe til, holde og give en hånd. Ellers bliver det for hårdt og for svært, mener hun. Både derhjemme, men også når man skal noget ud af hjemmet.

    ”Man er nød til at kunne give sin baby fra sig i tillid til, at andre vil tage hånd om den,” siger hun.

    Det har hun været god til, og derfor har hun også sagtens kunnet komme til fx frisør eller tandlæge.

    ”Der er altid en frisør-elev eller en klinikassisten, der gerne vil hjælpe. Og fordi jeg udstråler overfor min søn, at det er okay, at du kommer hen til den eller den, så godtager han også uden videre det,” siger Dorothea.

    Vigtigt at bede om hjælp

    Som enlig forælder er det i det hele taget vigtigt at bede om hjælp fra sine omgivelser, påpeger Dorothea, der nu har Andreas siddende i en bæresele på sin mave, så hun har hænderne fri til at lave vælling. Hun prøvede først at placere den lille på journalistens skød, men det duede ikke. For journalisten var nød til at kunne tage noter. Så røg han i en bæresele.

    ”Jeg har været vant til at klare alting selv med hus, arbejde og have. Så jeg har haft svært ved at bede om hjælp. Men måske var det dét, som jeg skulle lære. Og nu er jeg ved at komme efter det,” siger hun.

    Nu har Dorothea fx lært sig at bede sine venner om at købe ind og måske selv lave maden, hvis de gerne vil på besøg. Eller at begynde besøget med at trille en tur med barnevognen med Andreas, så hun kan få sig en lur.

    ”Jeg har fx prøvet at sige, at jeg vil rigtig gerne være sammen og snakke, men at det kan jeg meget bedre hænge sammen til, hvis de fx lige hjælper mig til at få en lur først,” siger hun.

    Desuden har Dorothea valgt at bruge penge på, at der kommer en og gør rent for hende i tre timer hver anden uge.

    ”Jeg er til gengæld også god til at tænke i muligheder, løsninger og handling. Her tror jeg, at det er en fordel for mig, at jeg er en moden mor, og at jeg fra mit arbejde er vant til at skulle finde løsninger hurtigt og selvstændigt. Det er jeg også som enlig forælder nødt til,” siger Dorothea.

    Derfor finder hun heldigvis også ud af at få meget til at fungere uden hjælp. Her er babyalarmen og bæreselen fantastiske opfindelser, påpeger hun.

    At komme ud af krisen

    Det var selvfølgelig et kæmpe chok, da Dorothea pludselig kom til at stå alene med graviditeten. Men Dorothea kom igennem den krise, som det udløste, da hendes liv pludselig udviklede sig på en måde, som hun slet, slet ikke havde forestillet sig, at det skulle.

    ”Jeg havde jo ikke set for mit indre blik, at det var sådan her jeg skulle blive forælder,” siger hun.

    Dorothea brugte sine rigtig nære venner til at komme igennem. Og så hjalp hendes overbevisning om livet hende.

    ”Jeg tror ikke, at vi bliver budt mere, end vi kan klare. Så jeg tror ikke, at jeg var blevet budt det her, hvis ikke jeg havde kunnet holde til det. Jeg er nok kommet til at betragte det som en styrkeprøve, positivt ment. Det har fået mig til at føle mig endnu mere stærk,” siger Dorothea.

    Det lyser også ud af hende. Dorothea er på ingen måde et offer for omstædigheder. Da hun for nogle weekender siden holdt barnedåb med brunch for 48 mennesker på en café, sagde hendes tante til hende: ”Jeg har aldrig set dig så lykkelig.”

    At holde en stor barnedåb, betød i øvrigt meget for Dorothea.

    ”Jeg synes, at det er vigtigt, at jeg fejrer mit barn ordentligt på højtider. Så det føler sig lige så betydningsfuldt, som hvis det havde en stor familie. Mit barn skal også føle sig vigtigt,” siger hun.

    Og hendes gamle gudfar har også sagt til hende, at: ”Det er fantastisk, hvordan du har fået vendt situationen så glædeligt.”

    ”Jeg ville også gøre det hele om igen for at få min dejlige søn,” siger Dorothea.

    Men dermed ikke sagt, at det ikke gør frygtelig ondt i hende, at han skal vokse op uden at have sin far i sit liv.

    ”Jeg ville ønske, at han havde en far, der elskede ham ubetinget, ligesom jeg gør,” siger hun.

    Kun os to

    Men der er også forcer ved at være en familie, som kun består af mor og barn, mener Dorothea.

    ”Jeg har ikke tre børn og en mand, som også skal have min opmærksomhed. Jeg kan give hele min opmærksomhed til ham,” siger hun.

    Der er heller ikke noget med at skulle afstemme, hvordan alt med hendes søn skal gøres: Hvad han skal spise, hvornår han skal sove, og hvordan han skal opdrages.

    ”Jeg kan bruge al den tid, jeg ønsker på min søn og på lige netop den måde, som jeg har lyst til, og som han har behov for,” siger Dorothea og fortsætter:

    ”Og derfor har jeg også i dag en super glad dreng.”

    Men der er også en ensomhed ved at være enlig forælder.

    ”Jeg har ikke en far til mit barn, som jeg kan dele glæder og sorger med,” siger hun.

    Der bruger hun så i stedet sin egen mor, som hun har fået en ekstra tæt kontakt med, efter hun selv er blevet mor.

    ”Med hende kan jeg dele glæder og sorger. Og med hende kan jeg dele følelsen af at elske min søn,” siger hun.

    Derudover bruger hun også sine veninder, venner, familie, mødregruppen og sundhedsplejersken til at dele sine oplevelser og overvejelser med ham med.

    Dorothea har heller ikke en, der bare lige kan tage over en gang imellem.

    ”Men også der er det uvurderligt med mor, veninder og venner,” siger Dorothea.

    Og her er hun desuden heldig at have en veninde til nabo, som nogle gange kan springe til med kort varsel.

    Men det allerværste er angsten for, at der skal ske hende noget, så han bliver ladt alene tilbage.

    ”Det kan gøre mig helt elendig at tænke på. Der er jeg meget sårbar,” siger hun.

    Som en korkprop

    Men Dorothea er fuld af forhåbning for fremtiden.

    ”Jeg tror på, at det gælder om at tage udfordringen og handle sig ud af tingene. Ikke bare læne sig tilbage og sige, hvor er det synd for mig,” siger Dorothea.

    Hun mener også, at der er vigtigt, at man som enlig forælder bliver helt afklaret med: At nu er barnet altså nummer et, og man kommer selv som nummer to. Og endnu det mere, når man er alene om det, for så er der ingen til at tage over.

    Dorothea selv har en følelse af, at det nok skal gå alt sammen. Det har været den største gave i hendes liv at blive mor.

    ”Jeg er som en korkprop. Jeg kommer altid op til overfladen igen,” siger Dorothea.


    Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

    Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
    info@sundhedsplejersken.dk