Besøg våres webshop
Tema om Mad
Tema om Mad
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Godt begyndt på ske-maden - især om smag og konsistens

Overgangen fra bryst eller flaske til skemad en udfordring i mange familier. Hvad skal dit barn have af mad og i hvor store mængder? Måske har du også oplevet at dit barn ikke ligefrem nyder de første skefulde grød, vælling eller mos. Blev inspireret af den nyeste viden om overgangen til skemad i artiklen her.

Forkærlighed for sød smag

Dit barn fødes med forkærlighed for sød smag. Det vil derfor elske den søde smag af modermælk eller modermælkserstatning fra begyndelsen af. Hvis jeres barn endnu bliver ammet, så kan du selv få en smagsprøve af modermælken. Så forstår du måske bedre dit barns søde tand. Du vil sikkert opleve, at mos af banan eller gulerod glider let ned. De fleste børn elsker simpelthen sød mad.  Omvendt betyder forkærligheden for det søde, at dit barn måske ikke kan li’ smagen af broccoli eller blomkål fra første ske. 

Variation er sagen

Du har sikkert læst eller hørt, at det er godt at give den samme type grød eller mos nogle dage i træk, når I starter på skemaden. Den nyeste viden har nu vist, at dit barn vil have godt af at smage forskellige slags grød eller mos fra starten af. Så i stedet for at give dit barn f.eks. kartoffelmos 3 – 5 dage i træk, kan du give det kartoffelmos en dag, gulerodsmos dagen efter og broccolimos den 3. dag.

 

I stedet for at lave mos hver dag kan du lave tre portioner mos og fryse dem ned i isterningebakker. Så kan du løsne de små blokke, og fx komme dem i et stort syltetøjsglas og ind i fryseren. Du vil sikkert opleve, at dit barn ikke spiser mere end et par skefulde de første par gange og så er en til to isterninge-blokke nok til et måltid. Det vigtigste for dit barn er at opleve smagen og konsistensen af mosen.

 

Dit barn mærker på maden 

Grød er blødt og varmt.....

Hvad gør du hvis dit barn ikke kan li’ maden?

Måske oplever du, at dit barn vrænger på næsen og endda ligefrem spytter maden ud, når du giver de første skefulde ved måltiderne. Det er en helt normal reaktion indtil dit barn har vænnet sig til smagen og konsistensen af skemaden.

Måske skal dit barn smage det 8 – 10 gange før det er OK

.Vi ved i dag, at mos af frugter og grøntsager der smager sødt som regel glider let ned. Derimod kan det være svært at få dit barn til at spise mos af blomkål, broccoli, grønne bønner og lignende. Det bedste råd er ikke at give op! Videnskabelige forsøg har nemlig vist, at dit barn skal have 8 – 10 smagsprøver inden det lærer at spise de ting, som det ikke kan li’ fra starten af. Det du kan gøre er, at give dit barn en isterning mos sammen med anden mad. Lykkes det ikke at få dit barn til at elske blomkål, skal du nu ikke bekymre dig om det. I løbet af overgangen til familiens mad, vil dit barn lære at spise mange forskellige ting.

Værd at vide om smag og konsistens

  • Babyer har en naturlig forkærlighed for sød smag (modermælk smager meget sødt)
  • Variation og mange slags smage er nøglen til at lære barnet at spise mange forskellige ting
  • Det kan godt være dit barn skal smage 8 – 10 gange, så bliv ved…
  • Konsistensen må gerne være med klumper og små stykker, når dit barn begynder at bearbejde maden i munden med tunge og kæber
  • Det er ikke nødvendigt at barnet får samme slags mad mange dage i træk

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

 

Klumper i mosen er også vigtigt!

Når dit barn har lært sig at bevæge tungen og bearbejde maden i munden, når det spiser, vil det have godt af at få grød med grove gryn og mos som ikke er så fin. Mosen må gerne være med klumper. At lære at spise småstykker og klumper i maden er også en udfordring for dit barn. Prøv af mose frugt og kogte grøntsager med en ske, så der kommer små klumper i mosen. Du kan også forsøge at give dit barn små stykker banan, avocado, kogt gulerod, agurk, tomat eller hvad du nu lige kan finde på.  Der er ganske få ting, dit barn ikke må få. Dem kan du se her.

Kilder
Maier A, Chabanet C, Schaal B, Leathwood P, Issanchou S. Breastfeeding and experience with variety early in weaning increase infants' acceptance of new foods for up to two months. Clinical Nutrition 2008; 27:849-857

 

Maier A, Chabanet C, Schaal B, Issanchou S, Leathwood P. Effects of repeated exposure on acceptance of initially disliked vegetables in 7-months old infants. Food Quality and Preference 2007; 18:1023-1032

 

Kilde:

Ernæring til spædbørn og småbørn - en håndbog for sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen 2015. 


 

 
Læs mere om
 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk