Besøg våres webshop
Tema om Mad
Tema om Mad
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Et kræsent barn bliver nysgerrig på mad

Du kender det måske: Du har et stort ønske om at servere en sund mad og drikke for din familie, og din ihærdige indsats bremses af et kræsent barn. Men man kan ændre barnets adfærd, ved at bruge historiefortælling

Historien om kræsenheksen og smageprinsessen begynder

Din datter på 6 år har gennem længere tid været kræsen. Efterhånden er der flere og flere ting, som hun tidligere har kunnet lide, som hun nu heller ikke vil spise. I har gjort jer umage for at skabe en god stemning ved bordet. Presser hende aldrig til at spise noget, men opfordrer hende til at smage. Gradvist kan du mærke, at din datter er ked af at være til besvær.

Du fornemmer at hun oplever sig selv som et problem.

Børn bryder sig ikke om at blive opfattet som ”et problem” – hvem gør i det hele taget det? Derfor gælder det om at finde en fremgangsmåde, som giver dit barn en fornemmelse af at have handlekraft til at gå op imod problemet. Gerne en handlekraft som forældre og barn i fællesskab kan bruge.

Forandring gennem historiefortælling

Det er svært at ændre sig, når man føler sig forkert, så der er brug for en ny historie, når et menneske oplever sig som et problem. Nu gælder det om at få problemet ud af personen – billedlig talt at navngive det og holde det ud i armslængde.

Når det er børn der skal ændre sig, gælder det om at finde frem til et godt navn for det, der skal lægges afstand til. Et navn som barnet er med på, gerne med lidt humor og eventyr i sig. I dette tilfælde kunne man kalde problemet for ”Kræsenheksen”.

Fantasi mod kræsenhed

Men hvordan og hvornår skal Kræsenheksen introduceres?
Det er nu at fantasien og situationsfornemmelsen skal i brug: Find et tidspunkt hvor der er ro på. Fx en stund hvor du småsnakker med dit barn og hvor barnet måske oven i købet selv bringer emnet på bane. Så gælder det om at gribe chancen og fx sige: ”Måske er der en Kræsenheks, der nogle gange sætter sig i din mave, så du ikke kan lide maden.”

Hvis du oplever at din datter er med på den og smiler lidt af ideen, kan du spørge videre om hun kunne have lyst til at snyde Kræsenheksen og spise noget alligevel. Mere behøver du ikke sige i første omgang.

Næste måltid hvor din datter siger at hun ikke kan lide maden, kan du forsigtigt hviske til hende, at du kunne se Kræsenheksen er på vej til at sætte sig i hendes mave. Du kan så spørge, om det er nu hun vil prøve at snyde Kræsenheksen? Du kan komme til at opleve at hun med en vis lettelse vil svare ”JA!” og før I ved af det, har hun måske spist hele den fiskefrikadelle hun lige havde afvist.

Smageprinsessen

I visse situationer kan det være en hjælp også at have et navn for den ønskede historie: For eksempel ”Smageprinsessen”. Du kan så supplere med spørgsmål om hvordan Smageprinsessen kan komme til at fylde mere. Sammen kan I lægge mærke til - og tale om - situationer hvor Smageprinsessen vandt over Kræsenheksen.
Måske kan I med lidt fantasi skabe en ny historie som ender lykkeligt – ligesom i de gode eventyr.

• Når noget ikke virker, forsøg noget andet
• Hjælp dit barn til en ny historie om problemet
• Inddrag dit barns handlekraft til en løsning af problemet
• Tag fantasien til hjælp for at skabe den nye historie
• Brug gerne figurer fra eventyrene

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

Kilder:

Narrative samtaler: Alice Morgan. Hans Reitzels Forlag
Mere anerkendelse i børnehøjde: Redaktører Berit Hertz og Frank Iversen. Dansk psykologisk Forlag. 2007.
Anerkendelse i børnehøjde: Redaktører Berit Hertz og Frank Iversen. Dansk psykologisk Forlag. 2004.


 
Shop
 
 
SMS
 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk