Besøg våres webshop
Tema om Mad
Tema om Mad
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Er det tid til andet end mælk?

Dit barns udvikling og trivsel er med til at afgøre, hvornår det er tid at begynde på andet end bryst eller flaske. Hvilke tegn kan du se efter før du begynder på babymos og grød? Og hvordan tager I de første trin?

Fra at sutte til at spise med ske

I de første måneder af sit liv har dit barn suttet enten på en flaske eller på et bryst, når det skulle have mad. Ren mælkeperiode. Myndighederne anbefaler amning i 6 måneder og gerne længere. De foreslår også, at du tidligst begynder at give ske-mad, når dit barn er 4 måneder, og at du allersenest begynder, når dit barn er 6 måneder - og at du tager udgangspunkt i dit barns udvikling, motivation og modenhed. 

 

Hver dag har dit barn sikkert fået en ske med vitamindråber og mælk, hvis du har ammet det. Og det har dit barn suttet i sig, når du nærmest har hældt blandingen ned. Nogle børn labber væske i sig fra en ske med tungen, som en kat den drikker vand. 

 

Ellers har dit barns tunge været brugt til at malke med, uanset om det har fået bryst eller flaske. Og tænder har der sikkert ikke vist sig tegn på endnu. Dit barn er muligvis begyndt at bruge sin tunge til at lave nye bevægelser med, som sammen med brug af stemmen giver det interessante oplevelser.

 

Når det bruger sin stemme og mundbevægelser på en gang, kan det sige rigtig højt og pludre på flere forskellige måder. Det kan være, I leger "billyde", "indianerlyde" og andet sjovt. Og spyttet er kommet ud i perler - med vilje. Og i øvrigt er spyt da også noget, som dit barn kan lide at lege med lige nu. Alle disse ting er tegn på, at dit barns mundbevægelser udvikler sig for tiden.

Dit barns udvikling og samspillet mellem barn og voksen styrer

  • Hvornår det er tid at begynde med ske-maden
  • Hvordan dit barn bliver madet, og selv deltager aktivt i måltidet.

Det er godt at

  • Være overbevist om, at det med maden det finder I ud af efterhånden. Slap af og tag fantasien til hjælp.
  • Sætte sig lidt ind i de basale anbefalinger fra myndighederne.  

Det er ikke en god ide at

  • Presse eller nøde ("lege") dit barn til at spise mere, end det har lyst til.

 

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

Der bliver kigget, ja nærmest gloet - efter de spisende

Det kan være, du har lagt mærke til, at dit barn begynder at interessere sig for, når der bliver spist omkring spisebordet. Maden følges af dit barn med øjnene, og du har muligvis følt et nærmest intenst blik – for hvad er det der sker, når de putter det der mad i munden?, synes barnet at tænke. 

 

Dit barn kan knapt sidde alene i oprejst stilling. Det kan være, I er ved at tænke på, om den lille snart kan sidde med i den høje stol under måltiderne ved spisebordet. Og jeres baby putter gerne fingrene i munden, og gnaver også i legetøjet.

Dit barns trivsel

Nætterne er muligvis blevet lidt mere vågne på det sidste. Det kan virke som om at mætheden på mælkemaden ikke er helt overbevisende længere. Dit barn er mellem 4 og 6 måneder – og de forskellige signaler her kan vise, det sikkert er ved tiden, at der skal andet end mælk til.

Dit barns udvikling

Når mundbevægelserne er modnet, kan du blandt andet se, at al mosen ikke bare kommer ud igen, hvis du fx giver din baby en lille mundfuld gulerodsmos.

 

Spædbarnet bruger alle sine sanser, når det får skemad

Nåe, sådan smager en frisk pære...

 

I skal igennem en tid, hvor barnet vænner sig til mad med ny konsistens, smag og at få maden af en ske. Efterhånden vil udviklingen af mundbevægelserne og at få mad med ske blive så meget en selvfølge, at spisningen går let og ukompliceret. 

 

 

Tegn på at dit barn er ved at være klar til at begynde med skemad:

 

Udvikling  Sådan gør dit barn
Læberne Dit barn kan stramme overlæben, så maden skrabes af skeen
Det slutter tæt med læberne om et glas eller en kop, så det kan drikke
Samarbejde Dit barn åbner munden, når skeen nærmer sig, som tegn på JA. Og lukker den som tegn på NEJ
Kropsholdning Kan næsten sidde selv og holder hovedet fuldstændigt (kan dreje fra side til side)
Mundbevægelser Kan andet end suttebevægelser med munden. Begynder at blande mad med spyt ved at bevæge munden, når der er mad i den.


Samarbejde og kontakt under måltidet

Når dit barn får mad med ske, vil det have et samspil med den, der giver maden. Det er væsentligt at lægge mærke til dit barns tegn for, når det vil have mere mad, og når det er mæt og afviser at spise mere. Nogle børn er lette at tolke, andre børn har lidt mere uklare tegn, som kræver øvelse og opmærksomhed.

 

Den voksne, som mader barnet, vil også have forskellige stilarter - far mader sit barn på en måde, og mor mader på en anden måde. Hvis barnet bliver ammet, så kan mors duft af modermælk godt forstyrre lidt. I de tilfælde fungerer det måske bedre, når far eller en anden voksen giver skemaden.

 

Nogle børn har stor selvstændighedstrang, og de er måske ikke altid særlig tilfredse med at blive madet. Det kan muligvis hjælpe barnet at holde en ske eller lidt mad i den ene hånd, mens det bliver madet.

 

Mad med alle sanser

Barnet oplever maden med synssansen, lugtesansen og følesansen. Når duften af mad breder sig, så begynder kroppen at gøre sig klar til spisning. Der kommer mere spyt (tænderne kan løbe i vand...), der produceres flere fordøjelsessekreter, og opmærksomheden rettes mod måltidet.

 

Børn erfarer og lærer meget via deres sanser. Så når spædbarnet tværer i maden, så lærer det hvordan fx kartoffelmos føles på hænderne, og hvordan den dufter, når den kommer i ansigtet.

 

Der er meget vi IKKE ved...

Vi ved, at barnets organer ( fx mave og tarm) er parat til at fordøje andet end mælk, når det er omkring 4 måneder. Men vi ved endnu ikke så meget fra forskningens verden om, hvad der sker fx med barnets udvikling i overgangsperioden fra mælk til skemad.

 

Kilder:

Mad til spædbørn & småbørn. Fra ske-mad til familiemad. Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet 2009.

Kilde:

Ernæring til spædbørn og småbørn - en håndbog for sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen 2015.  

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk