Besøg våres webshop
Tema om Mad
Tema om Mad
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Vand med omtanke

Vand på havet, vand i haven, vand på flasker, vand i kander, vand i haner – vand er bare dejligt, når det er sol og sommer og tørsten banker på.

Menneskets krop består af 50 – 60 % vand. Mænd har mere vand i kroppen (nærmere 60 %) end kvinder (omkring 50%).

 
Væskebalancen i varmen er påvirkelig af hvor meget vand, som forsvinder fra kroppen. Det lille barn afgiver meget væske igennem sin hud i varmen. Hvis barnet samtidig er i luftige omgivelser, forstærkes den mængde vand, der afgives. Og har barnet feber skal der ikke stor fantasi til at forestille sig, at sådan et barn skal tilbydes alt den væske, det har lyst til. Uanset om det er modermælkserstatning, ammemælk eller vand. 


Det kan også blive for meget af det gode
Det er faktisk ikke bare væskemangel, du skal være opmærksom på. For meget væske er heller ikke godt. Væskemængden i kroppen afpasses i et nært samspil med saltbalancen, som har stor betydning for mange forskellige vitale organers funktioner, fx for hjertet, nyrerne og for hjernen.


Hvilken væske?
Køligt vand er absolut den foretrukne drik at slukke tørsten i. Vi er heldige at bo i et land, hvor vi bare kan drikke vandet, der kommer ud af vandhanen. Alkohol, kaffe og the virker let vanddrivende selvom det umiddelbart slukker tørsten. Sodavand, saft, juice og den slags bidrager i varierende omfang til kalorieregnskabet, da der kan være meget sukker i.

 

Og så er der lige miljøet…
Vand på flaske er i mange tilfælde fragtet rundt i lastbil via de danske og de europæiske landeveje. Det bidrager negativt til miljøregnskabet. Ud over at transporten ikke er god for det ydre miljø, så er plasticflasker i en del tilfælde lavet af plastmateriale, der er tilsat blødgøringsmidlet bisphenol-A, som anses for at være potentielt hormonforstyrrende. Og det er ikke godt for miljøregnskabet inden i kroppen…

 

 Om vand i varmen
  • Vand fra vandhanen er godt at slukke tørsten i. Du kan eventuelt tilsætte frosne stykker af frugt. Det giver lidt smag og ser festligt ud.
  • De mindste børn tilbydes vand at drikke med jævne mellemrum. De lidt større børn skal have mulighed for at tage selv, når de har lyst.
  • Vand fra en termokande, du selv har tappet, belaster miljø og pengepung mindst.
  • Plastflasker – store som små - (der er især tale om flasker lavet af polycarbonat) kan afgive bisphenol-A, som er potentielt hormonforstyrrende. Afgivelsen bliver større, når du genbruger købeflasken.
  • Beholdere af glas og stål afgiver kun ubetydelige mængder af kemiske stoffer til vandet. Så gå efter dem, når du skal opbevare vand. 

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

 

Køligt vand i sommervarmen
Nu er det tid for udflugter til skov og strand. Forhåbentlig bliver der mange gode sommerdage, hvor familien nyder naturen ude i det fri. Når I pakker mad og drikke til udflugten, er det værd at huske det kølige vand. Hvis det har stået i en kande i køleskabet, så er det dejlig koldt. Vand holder sig svalt, når det bliver hældt på en termokande fx af stål eller glas og måske tilsat nogle isterninger.

 

Vand i plasticflasker forurener miljøet (producerer også affald), koster penge og er helt unødvnedigt. For vi er heldige at have godt postevand i Danmark.  Brug det!

 

Kilde:

http://www.forebygaffald.dk/mere-postevand-mindre-plastflasker

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk