Besøg våres webshop
Tema om Mad
Tema om Mad
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Tørstige børn i sommervarmen - sluk tørsten

Børn har brug for vand i sommervarmen. Mange børn er så optaget af deres leg, at de glemmer, de er tørstige. Og der er børn, der aldrig siger, at de er tørstige og hvor man som den voksne, skal minde dem om, at de skal have noget at drikke.

Vand er den bedste tørstslukker. Søde drikke som saft og smoothies ”optager pladsen” for anden mad, det mætter for meget og gør, at barnet ikke har plads i maven til anden mad. Og så slukker det hellet ikke tørsten på samme måde som vand.


Større børn synes godt om vand med isterninger/knust is, mens mindre børn ikke altid er glade for iskoldt vand, men foretrækker mere lunkent vand.

 

Spædbarnet

Børn, der får modermælkserstatning, kan på varme sommerdage have brug for at få lidt vand mellem måltiderne. Hvis dit barn er under 4 måneder, så skal I give jeres barn afkølet kogt vand. Er dit barn over 4 måneder, så kan du give det frisk vand direkte fra den kolde vandhane.

 

Ammebarnet 

Børn, der ammes, har som hovedregel ikke brug for ekstra væske. På varme sommerdage kan du tilbyde barnet brystet lidt oftere end ellers. Du skal ikke forvente, at dit barn spiser længe, men det spiser længe nok til at få slukket sin tørst.

 

Den første mælk i brystmåltidet er fra naturens side en ”tyndere” mælk, netop så den kan slukke tørsten. Så det tørstige spædbarn spiser i kort tid, men lige længe nok, til at tørsten er slukket. Dit barn vil på denne måde, med hyppige små ammetåre, få dækket sit behov for ekstra væske.

 

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

 

Tjek bleen

Våde bleer er et tegn på, at dit barn har fået nok væske. Er du i tvivl om dit barn får nok væske, så tjek det på antallet af våde bleer. 5 våde og tunge bleer i døgnet, og dit barn har fået nok at drikke.


Kilde:
”Tjek bleen – den viser, hvordan jeres barn har det.” Sundhedsstyrelsen.

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk