Besøg våres webshop
Tema om Mad
Tema om Mad
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Dine reflekser får mælken til at løbe, når du ammer

De små muskler omkring mælkegangene i dit bryst trækker sig sammen, mens du ammer. Mælken begynder at strømme, og dit barn bliver travlt optaget af at drikke. Din nedløbsrefleks fungerer og det er supergodt for din amning.

Dit barn skal normalt sutte mindst ½-1 minut og i nogle tilfælde 2-3 minutter før refleksen virker, og mælken begynder at løbe. Når du lægger dit barn til, og det sutter på dit bryst, stimulerer det amningen. Men hvad sker der egentlig?  Når barnet dier sendes besked til din hjerne om at frigøre hormonet oxytosin. Det får muskelcellerne omkring mælkegange til at trække sig sammen, så mælken presses ud af brystet. Det kaldes nedløbsrefleksen.

Nedløbsrefleksen kan opleves meget forskelligt

Det er vidt forskelligt, hvor kraftigt den enkelte kvinde oplever nedløbsrefleksen. Nogle mærker det som en varm, prikkende eller stikkende fornemmelse i brystet. Enkelte oplever det som, at det decideret gør ondt de første gange. Nogle kvinder har kun en svag fornemmelse af refleksen, og andre har ingen fornemmelse af den. Nedløbsrefleksen vil dog altid være der, uanset om du mærker den eller ej. 

Du får varmen og nyder det

Hormonet oxytosin får i mange tilfælde din krop til at blive varm. Hvilket hjælper med at holde dit barn varmt, når det ligger hud mod hud ved dit bryst og dier. Oxytosin får også din livmoder til at trække sig sammen, og kan give dig efterveer. Det hjælper med at begrænse din blødning efter fødslen. Hormonet kan give dig følelsen af tørst under amningen, og så får det dig til at slappe af og nyde, at dit barn er helt tæt på.

Hjælp til når det går lidt langsomt

Hvis du bliver urolig, bange eller har smerter kan din nedløbsrefleks blive forsinket i yderligere nogle minutter. Det sker især i den første tid, når barnet skal lægges til, hvis du er lidt usikker på det hele.
Du kan selv massere dine bryster i retning mod brystvorten. På den måde aktiverer du nedløbsrefleksen. Det kan du gøre i minutterne LIGE INDEN, du lægger dit barn til brystet. Så fyldes dine mælkegange med mælk, og der kommer et par dråber mælk ud til barnet. Du undgår måske ved det lille trick, at dit barn sutter meget kraftigt og danner negativt tryk (vakuum) i dine mælkegange i brystet. Det kan nemlig gøre ondt og være med til at give dig revner og sår på brystet.

Prøv om du kan slappe af alligevel

Kan du mærke, at nedløbsrefleksen har svært ved at virke, og du kan se, at dit barn har godt fat. Da kan du lukke øjnene, sænke skuldre og trække vejret dybt et par gange, og tvinge dine tanker væk fra amningen. Det har i mange tilfælde en positiv indflydelse på at få gang i nedløbsrefleksen.

Når begyndervanskelighederne er ovre

Efterhånden som dit barn sutter mere hos dig, og I vænner jer til det hele, vil nedløbsrefleksen blive mere pålidelig. Med tiden kan du opleve, at blot du tænker på dit barn, eller du høre det klynke, vil din nedløbsrefleks bevirke, at mælken begynder at dryppe eller løbe.

Hormoner:

Prolaktin = Det mælkeproducerende hormon.
Oxytosin = Det mælkestimulerende hormon.

Hvis nedløbsrefleksen er langsom så forsøg at:
• Massere dit bryst mod brystvorten.
• Sænke dine skuldre.
• Trække vejret dybt et par gange
• Prøve at slappe af
• Lukke dine øjne i

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

 

Du kan melde dig ud når som helst, og også melde dig fra nyhedsbrevet.

Kilder:

Sundhedsstyrelsen: Amning – en håndbog for sundhedspersonale. 2008.
Jensen, LS. Amning – få en god start. Politikens Forlag. 2008.


 
Læs mere om
 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk