Besøg våres webshop
Tema om Mad
Tema om Mad
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Baby kan programmere amningen

Mængden af den mælk du producerer når du ammer, svarer præcis til dit barns behov. Der er en nær sammenhæng mellem det dit barn gør, og den måde amningen udvikler sig på. Dit barn viser dig vejen i amningens forskellige perioder.

Det kan være en udfordring at lære at amme, så stol på at dit barn kan lære dig det. Dit barnet kan nemlig styre mælkeflowet under amningen, så det passer til, hvad barnet kan spise i det enkelte øjeblik. Efterhånden som dit barn vokser, vil det både få flere kræfter og have opøvet større erfaring ved brystet. Hvilket ofte betyder, at dit barn kan spise sig mæt langt hurtigere, end det kunne i begyndelsen.

Sultne babyer skaber mere mælk

Efterhånden som dit barn vokser, vil det vokse sig større end du lige har mælk til. Det sker typisk første gang, når barnet er omkring 6 uger. I den periode er det klogt af dig, at du prioriterer og fokuserer på amningen. Det gør du ved, at dit barn igen kommer til brystet lidt hyppigere i en periode. I løbet af 2-3 dage, vil det via udbuds- og efterspørgselsmekanismen have øget din mælkeproduktion, så den igen matcher dit barns aktuelle behov - under forudsætning af at du udelukkende ammer dit barn.

Hud-mod hud kontakt giver mere mælk

Du kan give dit barn mere hud-mod-hud kontakt. Det er også med til at stimulere mere mælk. Du vil flere gange i løbet af de kommende 6 måneder opleve, at dit barn har behov for mere mælk til præcis at matche sit behov for mad og drikke. Disse perioder er sårbare, fordi du måske begynder at tvivle på, om du har mælk nok til dit barn. Men husk på, at hvis du lader dit barn komme til brystet, så er dit barn alene i stand til at sikre, at din mælkemængde øges, så den igen præcis passer til det dit barn har behov for. Tvivl aldrig på dit barns store evner i den retning.

Sutteflasken kan forvirre

I løbet af de første dage etableres jeres amning, men den vil i de kommende uger være præget af stor følsomhed. Der vil gå yderligere nogle uger, før du oplever at amningen rigtigt fungerer, og den har taget form af et mønster. Den vil dog stadig være sårbar. Så hvis du fx introducerer en flaske for dit barn, kan der være risiko for, at dit barn bliver sutte forvirret. Det skyldes, at sutteteknikken på en flaske og på dit bryst er meget forskellige. Du kan opleve at amningen i løbet af blot 2-4 uger måske er væsentlig reduceret eller helt stoppet. At du virkelig er bevidst om, hvad du gør betyder meget. Også at du kender til, hvilke konsekvenser ændringer kan have for jeres fortsatte amning. Især i begyndelsen af ammeperioden kan være en fordel, at du helt holder dig fra at give andet end dit bryst.
Når dit barn er 8-12 uger, så vil du sikkert opleve, at du og dit barn har fundet en god ammerytme. At det er super let og fungerer for jer begge. Dit barn og din familie trives med at dit barn ammes. Der skal nu temmelig meget til at ødelægge jeres veletablerede amning.

Når du ammer

Så skal du passe godt på dig selv ved at spise sundt, drikke tilstrækkeligt - gerne vand - og ikke  forsøge på at gøre 1000 ting i hjemmet. Hvis du også kan hvile dig af og til, så er det befordrende for amningen. Det er afgørende og meget vigtigt, at dit barns far bakker op om jeres amning, og støtter dig, både psykisk og praktisk i hjemmet. Det vil gøre livet meget lettere for jer alle både på kort og lang sigt.

Dit barns kompetencer:
• Viser vejen, når amningen skal etableres
• Styrer mælkeflowet under amningen
• Styrer udbuds- og efterspørgsels mekanismen
• Øger din mælkeproduktion ved behov
• En veletableret amning, vil ikke kunne ødelægges

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

 

Du kan melde dig ud når som helst, og også melde dig fra nyhedsbrevet.

Kilder:

Jørgensen M, Kronborg H. Pjece: Amning – tidlig kontakt. Til dig der gerne vil amme…. Udgivet af forlaget skalmeje med støtte fra Ringkøbing og Ribe amter.
Guldager E. År 1 – når I har fået barn. Lindhart og Ringhof Forlag A/S 2008.


Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk