Besøg våres webshop
Tema om Gravid
Tema om Gravid
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Uge 39 - Det meste er nu klar til fødslen og den første tid

Modningen af livmoderhalsen kan give forskellige symptomer. Det er kroppens forberedelse. I har andre forberedelser derhjemme.

Mor

I forbindelsen med modningen og forberedelsesprocessen kan der komme lidt blødning, det er det, man kalder ”tegnblødning”. Det kan også være, at der samtidig kommer noget sejt brunligt slim, det man kalder ”slimproppen”. Tegnblødning fremkommer, fordi slimhindens små blodkar let brister op til fødslen, når der er aktivitet i livmoderen.  Tegnblødning er tegn på modningsprocessen, og man kan ikke sige noget om hvor længe der går, til fødslen går i gang, ud fra den. Hvis du bløder som en menstruation eller har smerter, der er varer ved (ikke ve-agtige), så skal du kontakte din jordemoder eller fødeafdeling. Nogle kvinder får også diarré op til fødslen.  

Barn

Barnet er mere end ½ meter og vejer cirka 3500 gram. Hvis fødslen begynder med, at vandet siver, eller at der kommer en skylle med fostervand, så gør det ikke noget. Fostervandet bliver ved med at blive produceret, så den historie om en såkaldt ”tør fødsel” er en gammel skrøne.  

Far

Det er hensigtsmæssigt, at din kæreste kan få fat i dig, hvis hun mærker, at fødslen er ved at gå i gang. Har I børn i forvejen, så har I sikkert planlagt, hvem der skal passe de ældre børn, afhentning i forbindelse med, at I skal føde etc. Hvis I har ældre børn, som I synes skal være med på sygehuset – helt eller delvist, så er det en god ide at have en person med, som har ansvaret for børnene. Du skal nemlig kunne have din fulde opmærksomhed på din kæreste og på fødslen.


 

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

 
Shop
 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk