Besøg våres webshop
Tema om Gravid
Tema om Gravid
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Uge 38 - Plukkeveer er forberedelse til fødslen

Kvindens krop er på vej i fødselsmode. Plukkeveer og en livmoderhals der så småt begynder at indstille sig til fødsel.

Mor

I de sidste uger inden fødslen kan du opleve kraftige plukkeveer. Nogle gange kommer der serier af kraftige plukkeveer, så du tænker, at det måske er fødslen, der går i gang. Selvom de måske er generende, kan du alligevel prøve at glæde dig over, at din livmoder arbejder. Dette forarbejde bevirker, at din livmoderhals bliver blød og begynder at trække op i den nederste del af livmodervævet.  Og barnets hoved skubbes længere ned i bækkenet og stiller sig mere klart til fødslen. Så alt i alt jo mere forarbejde, der har været i gang, jo bedre udgangspunkt, når fødslen går rigtig i gang. Der er også kvinder, der slet ikke mærker forberedelsesprocessen.

Barn

Barnet er nu fuldstændig parat til  at blive født. Og det er sandsynligvis også nogle forhold i barnet, der er med til at bestemme, hvornår fødslen tager fat. Men den mekanisme er endnu ikke afklaret. Lungerne er fyldt med slim. Men når barnet er på vej ud gennem den snævre fødselskanal, så klemmes lungerne helt sammen. Slimen presses ud gennem barnets mund, og lungerne er klar til at fyldes med luft. Barnet vejer cirka 3200 gram og er omkring 50 centimeter langt. Der er cirka ½ - 1 liter fostervand, som produceres, drikkes af barnet og tisses ud igen i et helt lille kredsløb.

Far

Din kæreste og du selv har behov for at være udhvilede til den forestående fødsel. Er det jeres første barn, så er det godt at være forberedt på, at en fødsel ofte tager sin tid. Der kan være flere dages optakt, hvor I tror: ”Så er det nu”…. men ikke endnu alligevel. Og når det så er nu, er I sædvanligvis ikke i tvivl. Det hænder ,at et par kommer ind på sygehuset og tager hjem igen, fordi fødslen endnu ikke er gået i gang. I kan læse mere om fødslens begyndelse i artiklen under "Læs mere om".

 

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.


 

 
Shop
 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk