Besøg våres webshop
Tema om Gravid
Tema om Gravid
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Uge 35 - I begynder sikkert at tænke på fødslen

Lige nu overvejer I sikkert, hvordan fødslen vil komme til at foregå. Det er en god ide at drøfte jeres spørgsmål med jordemoderen.

Mor

Hvis du venter dit første barn, og alt går helt som forventet, så er der berammet en konsultation hos jordemoderen i denne uge. Du (og hvis du har din kæreste med) har sikkert lyst til at tale om den forestående fødsel. For det  fylder sikkert en del i dine og jeres tanker, hvordan en fødsel mon opleves. Barnet fylder meget også rent fysisk. Så du har sikkert kun plads til små hyppige måltider. Du begynder muligvis meget snart på graviditetsorlov, hvis du har 4 uger før fødslen eller måske hører du til dem, der allerede er stoppet 8 uger før forventet fødsel. Det er tid til afslapning og redebygning i de sidste uger, før barnet forventes at komme.

Barn

Barnet er nu omkring 47 centimeter langt og vejer 2500 gram. Så om barnet fødes nu, vil det ikke skabe særlig store vanskeligheder. Barnet kan ikke bevæge sig så meget mere. Og en del børn ligger på dette tidspunkt udelukkende med hovedet nedad. Navlestrengen er tommetyk og pulserende. Hvis barnet griber omkring den (børn i den alder har en kraftig griberefleks), så kan det ikke klemme af for blodcirkulationen. Pulsen og strømmen i navlesnoren er nemlig så stærk, at barnet ikke kan klemme den af. Læs mere om navlestreng og moderkage - se artiklen under "Læs mere om".

Far

Det er ved at være ventetid, og I har givetvist mange praktiske forberedelser, I gerne vil gøre. Der er babytøj, der skal vaskes og tørres, og hvor skal barnesengen egentlig stå? Spørgsmål af den slags optager jer sikkert. I vores børneleksikon står mange praktiske fif i forbindelse med indretning og indkøb. Så gå på opdagelse i udstyr om fx autostole, madrasser og bleer i ”Find svar”.

 

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.


 

 
Shop
 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk