Besøg våres webshop
Tema om Gravid
Tema om Gravid
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Uge 28 - Sparkene fra barnet mærkes virkelig nu

Ved jordemoderkonsultationen i uge 29 vil I sikkert tale om, hvordan I synes, det går. Og der undersøges, om barnet i livmoderen ser ud til at trives.

Mor

Nu tager barnet cirka 200 gram på om ugen, og det kan mærkes. Livmoderen når næsten op til ribbenene, og du begynder af og til at få et spark op under kanten. Det kan faktisk godt gøre ondt. Jordemoderen vil følge dit barns vækst under resten af graviditeten ved at måle med et almindeligt målebånd, hvor langt der er fra dit kønsben og op til toppen af din livmoder. Det kaldes SF-mål (Symfyse-Fundus mål). I uge 29 er der sædvanligvis en konsultation hos jordemoderen, det kan være en god ide, at du forbereder dig på den.

 

Tænker du over miljømæssige forhold? Fx at du med fordel kan begynde at bruge hudplejeprodukter mærket med Svanen? Så undgår I hormonforstyrrende stoffer i den slags produkter - I kan lige så godt vænne jer til det, hvis I ikke allerede er begyndt at undgå parfume og konserveringsmidler.

Barn

Barnet vejer nu omkring 1.200 gram og er cirka 38 centimeter fra hoved til numse. Det kan stadig bevæge sig ret så meget, og nogle børn kan endnu slå kolbøtter. 

Far

Måske er du blevet inviteret med til jordemoderkonsultation i uge 29. Selvom der er næsten tre måneder, til jeres barn bliver født, så hører du måske til en af de mænd, der er nervøs for en fødsel i utide med dig som eneste fødselshjælper. Snak med jordemoderen om det, hvis du har sådan nogle tanker.

 

Det kan også være, at du tænker på miljøet, fx hvordan kemiske stoffer kan påvirke mor og barn. I kan fx begynde at bruge Svanemærkede produkter, når I køber shampoo, sæbe og hudlotion. Det er faktisk bedst for hele familien.


 

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk