Besøg våres webshop
Tema om Gravid
Tema om Gravid
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Uge 27 - Kvinden kan have lægkramper

Tyngden af barnet kan mærkes i kroppen, og du kan få lægkramper og andet ubehag. Tal med din jordemoder, hvis det generer dig. Hun kan give dig ideer til, hvad du kan gøre.

Mor

Tyngden af barnet begynder nu at kunne mærkes som en kropslig belastning af og til. Du får måske sværere ved at finde en god sovestilling, hvor maven ikke føles i vejen. Det bliver lidt mere arbejdsomt at vende sig, når du skal falde i søvn, eller du sover. Du kan også få lægkrampe, nogle gravide kvinder får hæmorider, og enkelte kommer til at lide af urinvejsinfektion. Det er derfor væsentligt, at du henvender dig til jordemoderen eller den praktiserende læge, hvis du mærker uventede symptomer. Du kan ved at klikke i "Find svar" slå ordene op og læse om de mest almindelige symptomer, og se hvordan du afhjælper dem.


Barn

Barnet vejer cirka 1 kilo. Det har nu udviklet afværgemekanismer fx overfor lys. Hvis det bliver belyst på øjnene, så tager det hænderne op foran øjnene for at beskytte sig mod lyset. Barnet reagerer med bevægelser, når du eller din kæreste puffer til det udvendigt fra.

Far

Du har sikkert perioder, hvor du tænker på alle de praktiske ting, som du synes barnet bør have omkring sig. Du mærker muligvis også, at et forsørgerinstinkt vækkes til live. Mange kommende fædre vælger et nyt arbejde, eller at familien skal flytte på dette tidspunkt. Du vil sandsynligvis gerne, at rammerne for din familie skal være så gode som muligt. Måske er det værd at tænke på, at et lille barn trives glimrende under små forhold. Det mest væsentlige for et spædbarn er, at der er forældre, som har tid nok og omsorg i rigt mål til at være omkring barnet uden stress og jag.


 

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk