Besøg våres webshop
Tema om Gravid
Tema om Gravid
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Uge 24 - Sådan vokser livmoderen frem til fødslen

I uge 24 er dit barn omkring 1/3 meter, det vokser og bevæger sig meget. Livmoderen er ved at blive ret stor. Du kan se størrelsen her.

 

 

Mor

Du vil nok allerede have bemærket, at du er blevet god til at holde varmen. En graviditet får stofskiftet i vejret, og du har sikkert erfaret, at du sveder mere end du plejer, fx når du dyrker motion eller har sex. Din livmoder når nu også godt op over din navle. På billedet her kan du se, hvordan din livmoders størrelse kommer til at udvikle sig frem til fødslen. I uge 25 skal du sandsynligvis til konsultation hos din praktiserende læge. Så det er tid til at forberede sig på, hvad du har af spørgsmål og overvejelser, du gerne vil dele med lægen.

Barn

Nu vejer dit barn op mod ¾ kilo og er lidt over 30 centimeter fra hoved til numse. Det bevæger sig virkelig meget i perioder, og du begynder måske at forestille dig, om det er et meget temperamentsfuldt barn, eller du forventer den lidt mere stille type. Oplever dit barn en fremmed og pludselig lyd, så banker dets hjerte hurtigere. Er det en kendt lyd, så sker det ikke.

Far

Måske forestiller du dig, at der snart står et par små fodboldstøvler ved siden af dine egne. I skal spille fodbold og mange andre sjove ting. Du tænker sikkert på barnet som et, du kan snakke og lege med. Især hvis det er det første barn, I venter. Sandheden er jo, at det er et spædbarn, der kommer. Og har du ikke prøvet det før, så er dine erfaringer nok begrænsede. I kan jo eventuelt være sammen med familier I kender, der har helt små børn. Det vil give dig nogle erfaringer, som du sikkert vil tænke tilbage på med stor taknemmelighed, når I selv får jeres eget barn.

 

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

  

Læs mere om jordemoder Bodil Kirstine Møller


 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk