Besøg våres webshop
Tema om Gravid
Tema om Gravid
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Uge 21 - Du kan måske mærke, der er nogen derinde

Barnet i maven kan sandsynligvis mærkes nu som en fysisk bevægelse indefra. Det udvikler sig også stadig med ekspresfart. Det kræver sund mad, så både mor og barn har fyldte lagre med energi at tage af.

Mor

Forhåbentlig tager du jerntilskud, så du har rigeligt med jern af tage af (du kan klikke her for at gense myndighedernes anbefalinger). Hvis du har jernmangel, bliver du nemlig hurtigere træt, og det er ikke rart i den tilstand, du er i lige nu. Har du tidligere købt en "Gravid-pakke" i shop.sundhedsplejersken.dk, så har du de tabletter med jerntilskud, du har behov for. Hvis Ikke, så kan du stadig købe en Gravid-pakke og få glæde af de gode ting, der er i den (se under shop til højre for artiklen har).

 

Dit barn vokser nemlig stadig meget. Og hormonpåvirkninger, som gør din mavemund slap, samt livmoderens størrelse gør, at du nemt får sure opstød. Du kan forsøge dig med at undgå at overfylde mavesækken med store måltider og så tage den med ro, når du spiser. Du kan også spørge jordemoderen, om hun kan anbefale dig noget syreneutraliserende. I det hele taget er det en god ide at skrive ting op, du gerne vil tale med jordemoderen om til den første undersøgelse. Det er også meningen, at I sammen med jordemoderen skal planlægge hvilke emner, der er vigtigt for jer at tale om i løbet af graviditeten, udover hvad der opstår undervejs. Hvis du har født før, er det f.eks. ofte en god ide at tale om erfaringerne fra den første fødsel.

 

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.  

Barn

Dit barn vejer nu cirka 420 gram og er cirka 20 centimeter langt. Det er omkring halvdelen af længden, det vil have, når det bliver født. Men vægten skal stige meget endnu før fødslen. Dit barn reagerer på lys og lyd. Dvs. det lukker øjnene ved stærkt lys, og det kan give et spjæt fra sig, hvis der pludselig kommer en høj lyd.

Far

Du kan hjælpe din kæreste med det, som måske er svært for hende. Hvis der er ting i jeres livsførelse, som I har svært ved at ændre på, så er det muligvis dig, der skal træffe nogle beslutninger, der er væsentlige for familien på længere sigt. Du kan se myndighedernes anbefalinger ved at klikke her. Det kan også være, der er forhold i jeres familiære situation, du synes I må tage op til overvejelse og ændring. Det kan være i forhold til svigerfamilien hos den ene part, eller I kan have problemer i forhold til dine, mine og vores børn. I mange tilfælde vil det være en lettelse for din kæreste, at det er dig, der kommer med et udspil. Du kan læse artiklerne her på sundhedsplejersken.dk (se ude til højre) og blive inspireret til, hvad du med fordel kan forsøge dig med.

 

  

Læs mere om jordemoder Bodil Kirstine Møller

 
Shop
 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk