Besøg våres webshop
Tema om Gravid
Tema om Gravid
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Uge 20 - Man kan foreberede sig til konsultationer

Når I skal til konsultation hos jordemoderen eller lægen, så kan forberedelse betyde, at I får spurgt om mange af de ting, I går og overvejer eller er i tvivl om.

Mor

Så er du halvvejs i din graviditet! Venter du dit første barn, er det ikke helt sikkert, at du har mærket liv derinde fra endnu. Men det kommer snart. Måske lider du lige for tiden af forstoppelse, som mange gravide kvinder får med jævne mellemrum. Det er godt at spise grove grøntsager, svesker og abrikoser samt drikke masser af vand og dyrke motion. Det hjælper som regel. Du kan eventuelt spørge din jordemoder i uge 21, når du sandsynligvis skal til konsultation hos hende.

Barn

Barnet vokser virkelig meget lige nu. De vejer cirka 350 gram og er 19 centimeter fra hoved til numse. Frem til denne uge er stort set alle børn ens i størrelse. Der er kommet nogle særlige hår – lanugohår hedder de, som dækker især overkrop, arme og hovedet. De falder af igen, lige før barnet bliver født omkring uge 40. Nogle børn, der er født fx i uge 29 - 38, har stadig deres farveløse lanugohår, når de bliver født.

Far

Hvis du vil deltage i jordemoderkonsultationen i uge 21, så kan det være en god ide, at I forbereder jer sammen. Hvad kunne I tænke jer at spørge jordemoderen om? Hvad går I og tænker over lige nu, som kunne være relevant? Husk at du også er med til at sætte dagsordenen, så det også bliver en konsultation, hvor du kan spørge jordemoderen om  noget.

 

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

  

Læs mere om jordemoder Bodil Kirstine Møller

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk