Besøg våres webshop
Tema om Gravid
Tema om Gravid
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Ufrugtbarhed - en folkesygdom

Ufrugtbarhed er blevet en folkesygdom. Der er ganske vist flere politikere, der forsøger at gøre det til en privat sag, som man selv må betale for, hvis man søger fertilitetsbehandling. Denne holdning er uforståelig og samfundsmæssig helt uholdbar.

Næsten alle voksne ønsker sig børn, men alligevel viser undersøgelser, at 14 % kvinder og 20 % mænd er barnløse, når de er midt i 40-erne. Halvdelen er det ufrivilligt. Op mod hvert fjerde par, der har forsøgt at få børn, har nedsat frugtbarhed. De er i en eller flere perioder af deres liv ikke blevet gravide, når de ønskede det, eller de har først opnået graviditet efter mere end 1 års forsøg.

Det kan ramme alle

De fleste ufrugtbare par har ikke opført sig anderledes end de frugtbare, og de har generelt samme livsstil. Vi må derfor rette skytset mod os alle og mod det moderne samfund.

 

Fra Norge ved vi, at nedsat frugtbarhed er et stigende problem, og i Danmark og mange andre lande i Europa stiger antallet af fertilitetspatienter år for år. I 2007 var knap 8% af alle børn født i Danmark skabt efter behandling med assisteret befrugtning.

 

                             Begyndelsen til et barn en klump af celler 

                             En uopnåelig fantasi?

Hvorfor stigende ufrugtbarhed?

Alder
Det første barn i en familie fødes i dag af en mor på ca. 30 år. For 30 år siden var alderen for førstegangsfødende omkring 23 år. Udskydelse af børnefødslerne er utvivlsomt en af de væsentligste grunde til at flere kvinder har problemer med ufrugtbarhed.  En 35-årig kvinde er i gennemsnit dobbelt så lang tid at opnå en graviditet sammenlignet med en 25-årig kvinde. Nogle af de ældste kvinder bliver ikke gravide på trods af lang tids forsøg. Blandt dem, der gennemgår fertilitetsbehandling, er resultatet også afhængigt af særligt kvindens alder.

 

Blandt de par, hvor kvinden var yngre end 35 år ved det første behandlingsforsøg for ufrugtbarhed, havde 75% af parrene fået mindst et levendefødt barn. Men blandt de par, hvor kvinden var 35 år eller ældre, da de begyndte behandlingen, opnåede kun godt halvdelen at få et barn. Det viste resultaterne af en dansk undersøgelse af Lone Schmidt.

Hvordan øges jeres chancer for frugtbarhed?

 

I kan forsøge at undgå:

  • Rygning
  • Fedme (BMI over 28)
  • Alkohol til kvinden (over 4 genstande om ugen)
  • Kaffe til kvinden (over 4 kopper om dagen)
  • Sexsygdomme
  • Hormonforstyrrende stoffer/pecticider

I kan prøve at:

  • Blive gravide i den mest fertile alder (før de 30 år for kvinden)
  • Have et sexliv med samleje fordelt på 2 - 3 forskellige dage/nætter hver uge
  • Søge behandling efter at have forsøgt at blive gravide i et år

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

 

Du kan melde dig ud når som helst, og også melde dig fra nyhedsbrevet.

En cocktail af livsstil (rygning og overvægt), mænds sædkvalitet, sexsygdomme og miljøet.

Mænds sædkvalitet kan være nedsat, hvis deres mødre røg under graviditeten, og overvægt både blandt mænd og blandt kvinder er forbundet med nedsat frugtbarhed. Omkring 10% af alle 18-25-årige har haft klamydia infektion, og forekomsten blandt unge stiger i disse år. Beregninger viser, at der her i landet hvert år er godt 500 kvinder, som bliver ufrugtbare pga. klamydia.

 

Hormonforstyrrende stoffer spiller formentlig også en stor rolle for frugtbarheden, i alt fald hos mænd. Testiklerne er mest følsomme for kemikalier i fosterperioden og i løbet af barnets første leveår. Der er mere og mere som tyder på, at de kemikalier, en kvinde udsættes for i de unge år og ikke mindst under graviditeten, kan få betydning for hendes sønners sædkvalitet en generation senere. De fleste af stofferne kommer til os gennem mad og drikke, som kan indeholde pesticidrester, PCB, dioxin, phthalater og bisphenol A. Kosmetik kan også indeholde nogle af stofferne, som kan trænge ind i kroppen gennem huden.

Kilde:

Lone Schmidt og *Niels Erik Skakkebæk: Opråb til Danskerne: Se så at få nogle børn. Bragt den 2. September 2009 i Dagbladet Information.

 

Lone Schmidt er læge og lektor, dr.med. og ph.d. i ufrivillig barnløshed.

*Niels Erik Skakkebæk er professor, dr.med. på Afdeling for Vækst og Reproduktion ved Rigshospitalet og Københavns Universitet.

 
Læs mere om
 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk