Besøg våres webshop
Tema om Gravid
Tema om Gravid
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Plukkeveer eller “rigtige” fødselsveer?

Det kan være lidt svært at finde ud af, hvornår du har plukkeveer, og hvornår du har ”rigtige ” veer. I denne artikel får du lidt at vide om plukkeveer, som kan være en hjælp, når du skal tolke, hvad der sker i din krop. Hvad er plukkeveer, og hvordan føles de?

Hvad er plukkeveer?

Plukkeveer er en normal og naturlig sammentrækning af livmoderen. Man kan populært sige, at livmoderen øver sig på at lave veer. Maven bliver helt hård at mærke på, og sammentrækningerne kan vare fra et minut og op til flere minutter. Det føles som en spænding i maven. Du bliver måske lidt forpustet, får lyst til at bruge den dybe vejrtrækning, men de gør ikke ondt.

 
Der er intet fast interval eller nogen fast længde på dem. Mange gravide kvinder er slet ikke klar over, at de har plukkeveer, mens andre føler sig meget bekymret og plaget af dem. De fleste gravide begynder at registrere plukkeveer omkring 25. uge og frem mod fødselstidspunktet. Når man nærmer sig fødslen, vil de ofte blive hyppigere  og mere påtrængende. Det er dog meget individuelt, hvornår den enkelte kvinde begynder at mærke dem, og hvor mange der er.

Hvornår kommer de?

Plukkeveer bliver ofte provokeret af, at du rejser dig, vender dig i sengen, når du dyrker motion eller efter du har haft sex. Desuden kan de komme efter en arbejdsdag, hvor du kommer hjem og skal slappe af.

Hvad kan du selv gøre?

Det bedste du kan gøre er, at acceptere plukkeveerne. De er en naturlig del af graviditeten og kan opfattes som livmoderen øver sig på de ”rigtige” veer. Har du tid, er det en god idé at lægge dig og slappe af og allerbedst på siden. Hvis mønstret ændrer sig, og der pludseligt en dag er mange flere plukkeveer end sædvanligt, kan du jo overveje, om dit aktivitetsniveau har været for højt.

 
Gravid og med plukkeveer

Må jeg også mærke mor?

Hvornår skal jeg søge hjælp på grund af plukkeveerne?

Hvis der er lang tid til terminen, og de begynder at komme med et regelmæssigt interval, og hvis de desuden gøre ondt. Så er det en god idé at tage tid på, hvor lang tid den enkelte ve varer og evt. kontakte din jordemoder. Hvis du synes, der er for mange plukkeveer, og de begynder at gøre ondt, eller du bliver usikker på, om der er for mange, er det altid en god idé at tale med din jordemoder om det.  Specielt hvis du får slimet og lidt blodtilblandet udflod, også kaldet ”tegnblødning” eller ”slimprop”. Det sker nemlig at plukkeveer går over i ”rigtige” veer.

Sådan er de….

  • plukkeveer er helt almindelige og næsten altid uskadelige
  • plukkeveer gør ikke ondt og kommer ikke regelmæssigt
  • plukkeveer er ikke nødvendigvis et faresignal, men livmoderen som ”øver” sig 
  • plukkeveer kan fremkaldes ved bevægelse og ved berøring af maven

Spørg din jordemoder, hvis du er i tvivl…

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

Når plukkeveer går over i ”Rigtige” veer.

Det er naturligt, at plukkeveer går over i ”rigtige” veer.  ”Rigtige” veer kaldes bare ”veer”. En naturlig graviditet afsluttes med et ve-arbejde, som fører frem til at livmodermunden åbner sig.  Den proces medfører, at livmodermunden åbner sig fra at være lukket til at være 10 cm, samtidigt med at barnet bliver presset nedad mod bækkenbunden. Herefter begynder presseperioden, hvor barnet presses det sidste stykke ud.

Regelmæssige fødselsveer

Veer adskiller sig fra plukkeveer ved, at de gør ondt, de begynder at vare op eller måske endda lidt mere end et minut. Intervallet mellem dem bliver kortere og kortere, indtil der er cirka to minutter imellem veerne. 

Mange gravide kvinder kan blive i tvivl om, hvornår det er tid til at kontakte fødestedet, fordi det kan være svært at vide, hvornår det gør ”ondt nok”. Som regel anbefaler jordemødrene, at man kontakter fødestedet, når veerne er;

Du anbefales at kontakte fødestedet når veerne er:

  • Regelmæssige, med ca. 4-5 min imellem
    - Når de varer varer eet minut
    - Når du oplever, de gør ondt
    Men igen – er du i tvivl, så kontakt dit fødested.

Kilde:

Sundhedsstyrelsen 2010. Barn i vente. Komiteen for Sundhedsoplysning.

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk