Besøg våres webshop
Tema om Gravid
Tema om Gravid
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Når mælken løber til - forvent især bøvl ved det første barn

I den allerførste tid - hud mod hud - mor og barn. Brysterne bliver spændte, ømme og varme efter nogle døgn. Og første gang er der næsten altid begyndervanskeligheder, men er du forberedt, så kan du indstille dig på det

Læg gerne det nyfødte barn til brystet umiddelbart efter fødslen

De fleste børn finder vej til brystet i løbet af de første timer efter fødslen. Så hvis dit barn har en kortere periode umiddelbart efter fødslen, hvor det er meget vågne og gerne vil sutte lidt på dit bryst, skal du endelig lade dit barn gøre det. Enkelte andre børn er først klar, når de har sovet nogle timer. Denne første nære hud-mod-hud kontakt mellem jer, er med til at sætte gang i den proces, som fører til amning. Giv dit barn tid, ro, iagttag dit barn og du vil sikkert opleve, hvor god dit barn er til selv at vise vejen.

Når mælken løber til

Din mælk vil løbe til inden for de første tre til fem dage efter du har født. Du vil opleve at dine bryster bliver større, ømme, tunge og varme. Det sker fordi mælkekirtlerne begynder at producere mælk i større mængder, øget blodtilførsel til brystet og som følge af, at der trænger væske ud i dit brystvæv (ødem). Du vil især opleve dette de første par dage (uger) efter fødslen. Du kan bedst forebygge brystspænding ved at lade dit barn die, når det har lyst og gerne hyppigt. Dine brysters størrelse, form og symmetri har normalt ingen indflydelse på, hvor meget mælk du producerer. Antallet af mælkekirtler er næsten er ens hos alle, uanset om brysterne er store eller små. 

Vær forberedt på begyndervanskeligheder - det har alle!

  • Du har den mælk dit barn har behov for
  • Vær nysgerrig overfor processen der fører til amning
  • Dit barn hjælper dig med at få gang i amningen
  • Dit barn kan godt tåle at tabe sig (op til 10% af fødselsvægten)

Hvis dine bryster er meget ømme…

kan du lægge varme omslag på dem eller tage et varmt bad, hvor du bruser dine bryster. Er det selve  brystvorterne, der er meget ømme, kan du anvende et omslag med is eller varme-kulde-pose. Begge dele virker let bedøvende, hvis du lægger det på et par minutter før du lægger dit barn til dit bryst. Under amningen kan du skifte ammestilling nogle gange, så dit barn dier kraftigst forskellige steder ved brystet.

Forskel på første barn og hvis du har født før

Din mælk vil normalt løbe hurtigere til, hvis du har børn i forvejen, end hvis du har fået det første barn. Hvis dit barn har diet hos dig straks efter fødslen, og det i de første levedøgn har fået lov at die hyppigt og ubegrænset hos dig, vil din mælk også løbe hurtigere til.

Giver du dit barn tilskud eller en narresut, kan det medføre, at dit barns suttelyst og suttemåde bliver forstyrret. Jo mere barnet får lov til at die hos dig, jo hurtigere vil din mælk løbe til.

 

                                       Barn ammes med omvendt ammestilling

Hvis dit barn sover meget

Der kan være meget forskel på hvor meget barnet er vågent. Sover dit barn meget kan det være en god idé, at du har dit barn hos dig, gerne hud-mod-hud. Du vil ikke forstyrre dit barn, tværtimod vil du give det en god og naturlig stimulering, så det kan vågne op og spise hos dig.

Vægttab hos dit barn

Før og lige omkring tidspunktet, hvor din mælk løber til, vil dit barn måske tabe sig i vægt. Det er fysiologisk og forventeligt, og ikke noget som normalt vil skade dit barn på nogen måde.

Hvor ofte skal du forvente dit barn vil die hos dig

De følgende dage vil du opleve at dit barn dier mange gange hos dig både i løbet af dagen og om natten. Det er helt normalt at dit barn har brug for at blive ammet ca. 12 gange i døgnet. Det kan virke meget overvældende for dig i denne periode, hvor amningen skal etableres. Så snart mælken er løbet til, vil dit barn blive mere mæt ved hver amning, og der vil efterhånden begynde at komme et mønster i jeres amning. I den følgende tid vil det være meget individuelt, hvor ofte barnet vil spise, men dit barn skal spise mindst seks gange i løbet af døgnet. 

Forvent begynder vanskeligheder

Forvente at al din tid i de første par uger går med at lære dit barn at kende, og med at få styr på amningen. Så lad være med at lave alle mulige aftaler. Hvis du forventer begynder vanskeligheder - som er helt normalt at have -, bliver du ikke så ulykkelig og frustreret, og det vil ruste dig langt bedre til at tackle dem hensigtsmæssigt, når du står midt i dem. Husk så, at det er begyndervanskeligheder, som altså forsvinder igen.

 

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

 

Du kan melde dig ud når som helst, og også melde dig fra nyhedsbrevet.


Kilder:
Guldager E. År 1 - når I har fået barn. Lindhart og Ringhof Forlag A/S 2008.
Jensen, LS. Amning - få en god start. Politikens Forlag. 2008.
Jerris T. Kort og godt om amning, Komiteen for Sundhedsoplysning 2007.
Jørgensen M, Kronborg H. Pjece: Amning - tidlig kontakt. Til dig der gerne vil amme…. Udgivet af forlagt skalmeje med støtte fra Ringkøbing og Ribe amter.
Sundhedsstyrelsen: Amning - en håndbog for sundhedspersonale. 2008.


 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk