Besøg våres webshop
Tema om Gravid
Tema om Gravid
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Hej BABY. Tager din far orlov?

Hvis du er så heldig, at du er født ind i en familie, hvor I bor i Jylland og din far er offentlig ansat, så har du de bedste chancer for, at din far og dig vil tilbringe en del af barselsorloven sammen.

Hvis din far tager orlov, så er det alle tiders chance til, at I begge lærer hinanden at kende.  Du får muligheden for en tæt kontakt til din far og oplever, at han er god til at aflæse dine behov, og du bliver tryg ved ham. Endelig så bliver dine chancer for at blive skilsmissebarn mindre end den er for børn, der ikke har en far derhjemme på barselsorlov. En svensk undersøgelse viser, at hvis din far tager orlov, så er der 30 % mindre risiko for, at dine forældre bliver skilt, inden du er fyldt 2 år. 

Flest jyske fædre tager orlov

Flere fædre i Jylland tager orlov sammenlignet med fædre i Hovedstaden. En undersøgelse som fagforeningen HK har lavet viste, at 82 % af de nybagte fædre i Jylland tager orlov. Det svarer til, at 4 ud af 5 nybagte jyske fædre valgte at tage barselsorlov, som de har ret til ifølge loven. I Hovedstadsområdet var andelen af fædre, der tog barselsorlov betydelig mindre. Kun 73 % af de nybagte fædre i Hovedstadsområdet har taget orlov i forbindelse med, at de blev fædre. De københavnske fædre er ikke så flittige til at tage barselsorloven, kun 3 ud af 4 valgte at tage orlov.

Hvorfor tage orlov?

  • Du lærer dit barn at kende.
  • Lighed i parforholdet
  • Du får mere indflydelse på din families hverdag
  • Tryghed i forhold til dit barn, du ved hvordan du er sammen med dit barn og passer og plejer det
  • Dit barn får større tryghed, fordi det oplever en tæt kontakt med begge forældre

Tilmeld dig gratis sundhedsplejersken.dk, så får du også vores nyhedsbrev.

 

Men de københavnske fædre, der holder barselsorlov, de overhaler samlet set de jyske fædre, hvad angår længden af deres orlov. De er bedre til at tage en noget  større del af den barselsorlov, som kan deles mellem forældrene.

Straf til fædre der vælger orlov

Nogle fædre straffes for, at de vælger at afholde den orlov, som de har ret til ifølge lovgivningen. Straffen består i dårlig behandling fra deres arbejdsgiver/arbejdssted. Der er tale om alt fra chikane, degradering, mobning og for enkeltes vedkommende en fyring.

 

Far med barn og cykel.

Hej! Se mig og min far på tur.

 

Har man som nybagt far oplevet en kollega, der tidligere blev far og skulle kæmpe for sin orlov, så er det ikke alle, der orker eller magter, at tage denne kamp. For den enkelte far kan det være en kamp både mod arbejdsgiveren, arbejdsstedets normer, kollegaerne og ikke mindst, måske en kamp med barnets mor om hvem af de to forældre, der skal have orloven.

Orlov til far giver ligestilling til mor

Mange kvinder skjuler deres eventuelle ønske om snart at få et barn, når de søger nyt arbejde. De frygter, at en kommende arbejdsgiver tænker: ”Ansætter jeg hende, så smutter hun snart et år på orlov, så jeg må hellere vælge hendes mandlige rival til jobbet, han skal jo højst på 2 ugers orlov, hvis han får et barn.” Var halvdelen af barselsorloven øremærket til far, så ville en arbejdsgiver ikke lægge vægt på, om en ansøger evt. var kommende mor. Kønnet på en ansøger ville være ligegyldigt, for vedkommende skulle have orlov, hvis han/hun fik et barn. Det ville helt klart give et skub i retning af ligestilling mellem ansøgere til forskellige job.

 

Sundhedsplejersken.dk hjælper jer. Excelark til planlægning af orloven. Leg med jeres muligheder.

 

Kilder:
www.hk.dk
www.dr.dk
År 1 – når I har fået barn. Else Guldager. Lindhart og Ringhof 2008.

 
Læs mere om
 

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk