Hej Henriette.
Skilsmisse er et valg mellem pest og kolera. At blive sammen er ikke godt for nogen, når man nu ikke længere føler, at det er godt for både én selv og ungerne – og at skilles vil altid være brolagt med mange forskellige følelser og praktiske ting, som også gør skilsmisse til en udfordring.
Hvor er det fint at høre, at I er meget overens omkring, at I vil flytte hver til sit. Utallige undersøgelser har vist, at forældrenes kommunikation med hinanden, hvor børnenes ve og vel er omdrejningspunktet, og at forældrene kan holde konfliktniveauet udenfor børnenes radius, det betyder rigtig meget for børnenes trivsel. I er også i fuld gang med at behandle jeres børn individuelt. Din store søn ved allerede, at I forsøger at flytte fra hinanden i løbet af de nærmeste måneder. Hvordan har han det med den besked? Det kan være svært at være teenager og skulle løsrive sig, samtidig med at familiens betingelser forandrer sig så radikalt. Det er måske en god idé lige at overveje, hvordan det hele ser ud i hans optik?
Med hensyn til de to små, så er det helt i tråd med, hvad man ved om børns reaktionsmønstre, at jeres søn på 4 ½ ikke skal vide besked før få dage før, at I rent praktisk flytter fra hinanden. Det er godt, hvis I kan tale med hans yndlingspædagog i børnehaven, så de også er forberedte på, at jeres søn kan reagere på ændringerne hjemme hos jer. Når I taler med jeres søn, så er det vigtigt, at I er der alle sammen – far, mor lillebror og storebror. Det kan være en fordel at vælge et sted, som er væk fra hjemmet. Fx i en park, hvor I ikke kommer så tit eller den slags. Så slipper jeres børn for, at de skal tænke "Uh det var lige har jeg fik at vide, at far flytter… osv.”. Det er også væsentligt at I er meget konkrete – at far flytter med sine ting hen i xxxx, og fx at I tager hen og ser hvor det er, hvor han skal sove, når han er der, hvilken vej I kan gå til børnehave osv.
Børn i den alder er meget konkrete og praktiske. Og reaktionerne kommer ofte efterhånden, som de enkelte ting sker. Fx når han skal være alene med far og lillebror (hvis det er sådan, det skal være). Så kan det godt komme bag på ham, at mor pludselig er væk, selv om han har fået at vide, at det vil være sådan.
Jeres søn på 1 ½ år vil ikke have samme type rektioner. Men det er nok værd at tænke over, hvor meget jeres sønner skal være ”i takt”, når de har samvær. Jeg ved ikke, hvad I forestiller jer med det? Måske en blanding, hvor den enkelte dreng har alenetid med både mor og far? Og også noget tid, hvor alle børn er hos far og hos mor på samme tid.
Det lyder som en fin idé at være sammen i dagligdagen, når I har lyst. Regelmæssighed og at børnene er forberedte på det, det er godt for deres ro i sindet. Børn har behov for regelmæssighed og forudsigelighed i omskiftelige perioder. Men har I lyst at fejre jul og fødselsdage sammen - eller forden sags skyld tage i Zoo sammen, så er det en helt fin idé, som jeg er sikker på at børnene vil finde sig tilpas med, hvis I voksne mener det, og I har det godt med det.
Situationen ændrer sig ofte, når/hvis der kommer nye partnere ind i familien. Og man ved fra undersøgelser, hvor børn er blevet interviewet (godt nok en smule ældre end jeres søn), at de gerne vil være forskånet for at have kendskab til ”løsere forbindelser”. Kort sagt at de voksne venter med at præsentere den nye kæreste, før man ved, at det er noget blivende. Og i den situation er det godt, at forholdet mellem den nye kæreste og børnene roligt skal vokse i sit eget tempo, på børnenes betingelser. Børn hader at blive påduttet nærkontakt med et menneske, som de måske lige har mødt – men som andre har ideer om vil blive en nærtstående person med tiden.
Jeg ønsker jer alt det bedste med den nye fase I som familie er på vej ind i. For de voksne kan skille sig fra hinanden, men I bliver ved med at være forældre for børnene – sammen. Jeg håber, at I kan bruge nogle af ideerne i de forandringer der venter forude.
Mange hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.
Sundhedsplejersken.dk.