Hej Berit.
Jeg håber meget, at du på en eller anden måde kan hjælpe mig. Jeg har tvillinge drenge på 2 år og 10 måneder og jeg har en del forskellige spørgsmål. Men først lidt bagrund:
Da jeg fik drengene, vidste jeg i forvejen at den ene dreng Sylvester, havde en medfødt hjertefejl. Det betød, at han skulle opereres så hurtigt som muligt efter fødslen. Det var noget af en rutsjetur, de første lange uger kæmpede han for sit liv og i månederne efter operationen. I mellemtiden blev vores anden lille dreng, Mathias, nogengange overset selvom vi kæmpede for, at give dem begge alt hvad vi kunne.
Vi har sidenhen haft en dejlig dagplejemor og der vi har haft nogle store ting, som flytning, bryllup og meget arbejde osv. vi valgte at flytte 7 måneder til Thailand, hvor min mand skal i praktik og jeg selv læser også. Drengene har vi fået i en lokal skole/nursery. Vi har nu 6 måneder tilbage hernede.
Mine spørgsmål lyder som følger:
Mathias, har jeg ofte set som det oversete barn, men også easy going, han er begyndt at sige, at han hedder Sylvester og jeg fornemmer, at han er meget uklar omkring hans egen identitet.
Hvordan håndtere vi det? Og er det normalt? Han prøver os i den grad af og selvom han forstår et nej, er det som om han har sin egen agenda.
Sylvester er den fantasifulde, han er tydeligt mærket af sin hårde start på livet, det giver sig til udtryk ved natlige mareridt og han har rigtig svært ved at falde i søvn.
Desuden er han kun efter de søde sager og brød, jeg tror, at det er fordi, at han har fået så mange sukker sprøjter de første 4 måneder. Så ofte er jeg bekymret for hans ernæring. Hans angst niveu har altid været noget højere end hans brors, han græder hjerte skærende ved uskyldige tegnefilm, er bange for støvsuger, blender oma.
Efter turen herned er hans angst niveu steget kraftigt, og jeg er blevet oprigtigt bekymret for ham de sidste dage. Der er mange, der vil hilse på drengene hernede og det er selvfølgelig nyt, men han reagerer fuldstændigt vanvittigt, nogengange.
Han vender sig rundt på gaden og skriger af folk der kommer for tæt på og stiller sig op i en slås forsvars position, idag da vi gik igennem gaden gik der en del mennesker og bla en mand bagved os med en trækvogn og Sylvester vendte sig om og skreg, du skal ikke følge efter mig-
Jeg forsikrede ham om, at det gjorde han heller ikke, men han blev ved at være angst. Gør det havde han lagt sig på et gulv, med et helt tomt blik og så ud som om han var syg. Jeg ef bekymret for, om vi har presset ham for hårdt og om så små børn kan udvise voksen angst og paranoia, så at han er blevet syg.
Han er også begyndt at slå sig på tissemanden og skælde den ud, når han skal tisse, han har i det hele taget store problemer med at forholde sig til sin tissemand. Han er bange for at falde i søvn bruger alle midler til at holde sig vågen.
Og nu har jeg så valgt ikke at tage problemer med renlighed og sutten op, det må blive i et andet brev.
Jeg er simpelthen så bekymret for dem idag, og bange for at vi har presset dem for meget og jeg ved ikke helt, hvor jeg skal gå hen.
Håber virkelig, at du kan hjælpe med nogle svar på om deres opførsel er normal, ellers er jeg villig til at tage hjem med dem, så vi kan få noget hjælp.
Med venlig hilsen