Hej Marion.
Jeg er samværsfar til en dejlig pige på 4 år, som her efter sommerferien er begyndt ikke at ville overnatte hos mig. Jeg har samvær med hende hver anden torsdag, og hver anden weekend.
Men siden sommerferien, hvor vi var adskilt i 5 uger, vil hun hjem til sin mor ved aftentid. Før sommerferien har der ikke været hjemkørsler før tid, men hun siger hun konsekvent at hun savner mor og gerne vil hjem. Til tider har hun grædt lidt, meget, hysterisk, og selvfølgelig ar jeg kørt hende hjem fremfor at overskride hendes grænser. Jeg står nemlig i et stort dilemma, og det er, at Mor ikke vil samarbejde med mig på nogen måder. Det lægger hun ikke skjul på, hverken overfor mig eller Statsforvaltningen. Derfor kan jeg ikke få Mor i tale omkring dette emne, da vi kun kommunikerer på sms/email, da Mor ikke vil tale med mig.
Min datters mor og jeg havde kun været kærester i 2 mdr. da hun blev gravid, og lige siden har der været konflikter. Jeg har aldrig gjort noget som er godt nok til hendes behov eller holdninger, og har altid bedt mig selv om at tage ansvar for mine handlinger… herunder selv klare opgaven med, at min datter ikke vil sove hos mig. Pga. min ex’s indstilling til, at der ikke skal samarbejdes, har jeg det svært med at hjælpe mig selv med min datter. Jeg prøver mig dog frem, og som regel lykkedes det. Ellers har jeg et dejligt og glædeligt samvær med min datter, bare indtil hun vil hjem, som regel ved 19-tiden. Jeg har derfor prøvet at putte hende tidligere, men heller ikke det lykkedes. Hun vil have, at jeg skal ringe efter mor?!
Og det som forvirrer mig, er at min glad kommer løbende mig i møde ved afhentning i børnehaven.. “at I dag vil jeg gerne sove hos dig, far”.. som hun også før har givet udtryk for, at der skal skrives ned i vores kommunikations bog, for så derefter at alligevel ville hjem senere.
Og jeg er fuldstændig blank på gode råd, jeg har prøvet rigtig meget. Prøvet at “lokke” med de aktiviteter, vi skulle dagen efter, ting som hun elsker, såsom, svømning, ridning, eller besøg af familie. Prøvet at snakke med hende.. uden held.. Prøvet at putte tidligere, Prøvet at være tydeligere overfor hende, ifht. at mor og far har bestemt, at hun skal være hos far, men indtil nu, hjælper intet.
Min ex står på den anden side, og siger til vores datter.. at vil hun hjem, så er Mor hjemme.
Så jeg har virkelig brug for et godt råd.