Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Han bliver panisk angst - 3,5 år.


Kære Sundhedsplejersken

 

Jeg skriver til jer fordi min søn er begyndt at blive panisk i forskellige situationer og vi ved ikke rigtig hvorfor og hvad vi skal gøre.

 

Han er knap 3,5 år. Han er en glad dreng, der trives - ja, en helt almindelig dreng. Han har aldrig været glad for dyr og specielt katte og hunde er han utrolig bange for. Han vil ikke nærme sig dem og begynder at græde eller skrige og løber hen til os, hvis han ser en hund eller kat - eller andre dyr. Er vi fx i zoologisk have vil han ikke ind og røre dyrene. Er han på bondegårdstur med børnehaven, skriger og græder han hvis hønsene kommer hen til dem, når de spiser frokost. Jeg er ikke selv så glad for dyr, men overvinder mig selv og aer gerne et dyr for at vise ham det. Han har aldrig været ude for en oplevelse med et dyr der har overfaldet ham eller noget. Men det er tydeligt at mærke, at han er reelt bange for dem - selvfølgelig med undtagelse af de helt små dyr, han træder lystigt på snegle og edderkopper, selvom vi prøver at lære ham at lade være.

 

For et par uger siden er han så begyndt at reagere på samme måde i trafikken. Han er utrolig opmærksom på biler hvis vi går rundt i trafikken, skriger og begynder at græde og søger hen til os, hvis en bil nærmer sig, fx på en parkeringsplads. I dag stod han ved sin dør ind til bilen og ventede på at jeg låste op. Bilen parkeret ved siden af blev låst op så blinklysene blinkede og så hylede han og løb hen til mig, jeg stod nede ved bagagerummet, og han sagde, han turde ikke stå der alene, fordi bilen ved siden af startede, selvom den ikke gjorde.

 

Vi har gjort en del ud af, at han skal holde os i hånden, når vi går i trafikken, og at man skal se sig for og passe på i trafikken, men denne angst er pludselig kommet i en sådan stor grad.

 

Jeg er godt klar over, at børn kan være bange for ting, ting der er større end dem eller ting de ikke forstår. Men det her er på et decideret panisk niveau, og jeg er bange for, at det her kan blive hæmmende for ham og at det vil begrænse ham i mange ting

 

Mine spørgsmål er derfor følgende

 

- Hvad kan vi gøre?

- Har vi gjort noget forkert - hvad kommer det af?

- Skal vi søge hjælp?

- Kan det have betydning for noget andet i hans udvikling?

 

Jeg ser frem til at høre fra jer, så vi forhåbentlig kan hjælpe ham

 

Mvh




Læs svaret

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk