Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Vil ikke længere spise grøntsagsmos - 6 mdr.


Hej

Gustav er lige blevet 6 mdr og er en glad dreng på 7,3 kg. Jeg ammer ham og begyndte for 5-6 uger siden med skemad. Startede med kartoffelmos og div grøntsagsmos, som han spiste med god appetit

 

Efter et par uger lagde vi grød oveni og han spiser nu 3 måltider. Han er ikke meget for frugtmos - har forsøgt banan, pære , fersken og mango, men han vil ikke have det rent - blandet i grøden så går det okay.
 
De sidste 10 dage har han ikke længere ville spise kartoffel - og grøntsagsmosen. Han lukker munden i og bliver sur, når vi forsøger. Har forsøgt forskellig slags også de gamle favoritter.

 

Tilbydes han grød i stedet, så spiser han en god portion, så han er sulten.  Troede først det skyldtes det 1. tandfrembrug, men synes ikke det passer med, at han gerne spiser grøden på ske!
 
Skal han have en pause fra grøntsagerne og kun have sin gode grød i en uges tid inden jeg starter op igen eller skal jeg fortsat forsøge dagligt med grøntsagerne?

 

Er meget i tvivl om den bedste taktik for at komme videre!

Han sidder ved bordet i sin høje stol og spiser sammen med sin storesøster.
Gustav tilbydes vand i tudekop til maden, men jeg synes, han drikker sparsomt, så jeg tilbyder bryst inden hans lur for at slukke tørsten.
 
Hans kostplan ser således ud:
Kl. 5-6: Ammes og sover videre
Kl. 8-8.30: Havregrød med frugtmos
Kl.10: Ammes inden lur
Kl.:12-12.30 Tilbydes grøntsagsmos og vand i tudekop ( jeg giver ham grød, hvis han ikke vil have mosen)
Kl.:15-16: Ammes
Kl.:18-18.30 Grød med frugtmos
Kl. 20: Ammes inden putning
Kl. 24: Vågner og ammes
Kl. 03-04: Vågner og ammes
 
Hvis ikke jeg ammer ham om natten, så har han meget svært ved at falde ordentlig i søvn igen, dvs jeg er oppe/vågen de næste par timer, mens han falder godt i søvn efter amning og vi sover begge efter 15 min igen!

Ser hans kostplan fornuftig ud ift alder eller bliver han ammet for ofte?
 
Håber I kan hjælpe mig lidt videre med maden til en ellers sød lille dreng!!
 
Hilsen


/Lone

Læs svaret

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2019. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk