Hej igen.
ang. svar til dreng med løs mave 16 mdr.
Tak for dit foreløbige svar.
Ud fra det kan jeg se, at vi ikke er helt galt på den med min søns kost.
Du spørger til hans vækst og den er løbene bliver kontrolleret både af læge og sundhedsplejerske. Han har aldrig hørt til i den tunge ende, men følger fint sin egen kurve, så på det punkt er jeg ikke bekymret.
Du nævner om han spiser for fedtfattigt. Vi kommer altid smør på brødet og lidt extra fedtstof i hans aftensmad, enten olie eller smør. Han spiser mørkt rugbrød uden kerner og næsten aldrig rå grøntsager, dem er han ikke meget for.
Jeg har selv overvejet det med det revet æble i havregrøden, så det vil jeg prøve og stadig tilsætte lidt smør.
Jeg synes ikke generelt at hans afføring lugter fælt, nogle gange kradser den lidt i næsen, men det er ikke altid.
Jeg har talt med vores egen læge om problemet, og hun siger, at så længe han trives, spiser og drikker fornuftigt, så kan vi tage det roligt. Nogle børn har åbenbart løs mave indtil de er nogle år gamle.
Han er nok lidt kræsen og det han kan lide den ene dag vil han slet ikke vide af den næste, er det normalt?
Han holder meget af makrel og laks så det får han nogle gange på rugbrød.
Pasta elsker han, men kogte kartofler vil han slet ikke ha, ville han ellers gerne en overgang.
Det er lidt med forskel hvor begejstret han er for kogte grøntsager, men han vil altid gerne smage, nogle gange kommer det bare hurtigt ud igen.
venligst