Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Har hun haft jernmangel? - mor er nervøs - barn 8 mdr.


Hej Anne.

 

Jeg har en datter på snart 8 måneder - om en uge. Jeg har haft en helt anderledes barsel med min lille pige, end jeg havde forventet. Der har været flere uheldige omstændigheder blandt andet alvorlig sygdom i min meget nære familie, der har gjort, at jeg synes, jeg har gjort så mange ting forkert over for min lille datter. Jeg har mistet overblikket undervejs flere gange.

 

En af de ting, der piner mig rigtig meget nu, og som jeg ikke kan overskue konsekvenserne af for min datter er hendes manglende jernindtagelse.

Jeg har to andre børn og gav dem jerndråber, da de var 6 mdr. og fremefter. Jeg sendte også denne gang min mand af sted efter jerndråber, men han kom tomhændet tilbage og fortalte, at anbefalingerne var lavet om, og at børnene nu skulle spise sig til den jern, de har brug for.

 

Nå, tænkte jeg, så betyder jern måske ikke så meget mere. Jeg ville spørge min læge om emnet, men jeg blev ved med at glemme det, indtil i forgårs. Jeg tænkte, at det var ok, at det tog lidt tid for min datter at lære at spise, og at der måtte være taget højde for dette, når man nu meldte sådan ud fra Sundhedsstyrelsen. Men lige pludselig er der jo gået temmelig lang tid, min datter er som sagt 8 måneder om cirka en uge.

 

Mine børn har altid taget utroligt lang tid om at lære at spise. Min datter spiser stadig ikke fulde måltider.

Jeg har lavet grød de første par måneder af groft rismel og de sidste uger af hirseflager. Jeg har kogt det på vand og har kommet modermælkserstatningspulver i den meget varme grød. Jeg har desuden blandet købe-frugtmos i. Hun har primært fået grød, men jeg har også regelmæssigt givet hende grøntsagsmos, men her har jeg ikke kommet erstatningspulver i.

Enkelte gange har jeg givet hende mad med kød i, men begejstringen har været meget lille. Det er først inden for den sidste uge, hun er begyndt at spise nogen lunde acceptabelt. Men hun har jo slet, slet ikke fået al den jern, hun skulle have haft. Der står på pakken med erstatningspulver, at der er lige under 1mg jern per 100 ml erstatning. Min datter har højst spist det, der svarer til 200 ml per dag. Jeg har så læst mig frem til, at der også er jern i brune ris, og det må vel også gælde for groft rismel så, går jeg ud fra. Desuden er der også jern i hirseflager. Ligesom der måske også kan være noget i frugtmosen. Men alt i alt tænker jeg, at min datter har fået langt, langt under det, der anbefales.

I forgårs talte jeg med min læge og blev jeg enig med min læge om at jeg godt kunne give min datter jerndråber. Jeg talte kun i telefon med min læge, som ikke mente, jeg skulle bekymre mig, men det gør jeg. Jeg ville så gerne, hvis min datter kunne få et lille prik i fingeren, så der kunne tages en blodprøve, så hendes jerndepoter kunne tjekkes. Men det er min læge ikke med på. Måske fordi det ikke kan gøre nogen forskel, hvad så end svaret er. Jeg ved det ikke. Jeg har en utroligt sød læge.

 

Overalt på nettet kan jeg læse, at babyers jerndepoter er opbrugt ved 6 månedersalderen, og at det kan give varige mén for babyerne på det kognitive område, hvis ikke de får tilstrækkeligt med jern.
Nu er jeg bare helt ulykkelig og tænker, at jeg skulle have været mere vaks. Jeg har simpelthen ikke sørget ordentligt for min datter og måske har hun taget skade af det.

Når jeg læser om symptomer på jernmangel, synes jeg, det er meget svært at vurdere, om min datter har dem, når hun er så lille. Jeg har prøvet at kigge på slimhinderne i øjnene, men jeg kan ikke vurdere, om de er blege eller ej. Hun er meget lys, men om hun er blodmangel bleg, det kan jeg slet ikke vurdere. Hun begyndte for en måneds tid siden at vende meget rundt og lægge sig på ryggen. Så tænker jeg, om det så er fordi hun er for træt til at ligge på maven???

Det er jo svært at vide. Hun har ligget fint på maven siden 6 månedersalderen, men har altid kommet med nogle lidt utilfredse lyde, som om det er lidt hårdt, og det er det jo nok også.

Hun sover 9-10 timer om natten og 3½-5 timer om dagen. Hun kan godt virke træt indimellem uden at ville sove.

Jeg har en meget mærkelig sundhedsplejerske, som er startet i vores område efter de regulære besøg egentlig er slut. Hun virker meget maskinel, så hende kan jeg ikke rigtig bruge til så meget.

Hvad tænker du om det hele? Jeg ved godt, at jeg ikke kan ændre på det, der er sket. men hvad tænker du om konsekvenserne for min datter? Og hvad tænker du, jeg kan gøre for at vurdere hendes jerndepotstatus?

 

Venlige hilsner fra




Læs svaret

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk