Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Frustreret over kræsenhed - 4 år.


Hej

 

Jeg er mor til en dejlig lille pige på snart 4 år. Hun vokser, trives og udvikler sig fuldstændig

alderssvarende. Men jeg er virkelig frustreret over hendes kræsenhed.

Selve fødslen gik fint, men da hun blev født sprang navlesnoren, og hun mistede en hel del blod. Det betød, at jeg blev ladt alene tilbage på fødestuen, fordi faren blev bedt om at følge med hende ned på børneafdelingen, hvor hun fik blodtransfusion.

 

Det var en temmelig barsk oplevelse, og jeg udviklede en mild fødselsdepression, som bl.a. bevirkede, at jeg var ekstremt bekymret for min datter. Vågnede om natten for at tjekke, om hun stadig var i live osv.

 

Allerede, da vi skulle i gang med skemad nægtede hun. De første 5-6 måneder spiste hun derfor stort set ikke andet end kartoffelmos og mælk. Hun overgav sig først til rugbrød, da hun var 12,5 måned gammel. Og kun fordi vi fandt på at smøre figenpålæg på brødet.

 

I dag spiser hun ekstremt ensidigt, og nægter at smage på nye ting. Desuden er hun meget småtspisende. Medmindre det drejer sig om slik og kage. Her spiser hun nemlig alt. Inkl. lakrids og stærke bolsjer. Hun er generelt et lille vanedyr, og kan bedst lide, hvis tingene kører i en helt fast rytme.

 

Noget som vi på mange måder tilskynder. Hun hjælper ofte til med at lave mad, men smager kun sjældent på maden i den sammenhæng. Jeg oplever, at mad simpelthen ikke interesserer hende.

 

Min mand var selv meget kræsen som barn, så han mener, at det kommer med tiden. For ham var det, da han var på udveksling i Mexico i 2.g(!!), men jeg synes ikke, vi skal vente så længe med at udfordre hende. Vi er ikke enige på det punkt, og det giver naturligvis anledning til en del konflikter, fordi jeg mener, at man skal smage på maden. Konflikterne opstår primært i forbindelse med aftensmaden, fordi hun ikke vil spise det samme som os andre.

 

Tidligere fik hun rugbrød for at sikre, at hun var mæt, men det er vi holdt op med. I dag bliver der således ikke serveret speciel mad til hende. Til gengæld spiser hun næsten ingen aftensmad.

 

Hvad kan og skal vi gøre? Jeg har forsøgt at være ligeglad, men må erkende, at det er virkelig svært. Jeg er både bekymret for hendes fysiske velbefindende, og for de problemer, som kræsenheden kan give hende socialt senere. Samtidig er desuden bekymret for, at hun oplever, at jeg ikke synes, at hun er god nok, som hun er.

 

På forhånd tusind tak for hjælpen.

 

Med venlig hilsen Nina

 

Sofias mad
Morgenmad: Havrefras med mælk og rosiner
Formiddagsmad: Frugt. Her er hun rimelig varieret og spiser fx æble, jordbær, blåbær, appelsin, mango, kiwi og ananas
Frokost: Altid det samme, ellers springer hun frokosten over. Rugbrød med leverpostej, spegepølse og kylling (Det skal være et bestemt mærke, ellers rører hun ikke kyllingen)
Eftermiddagsmad: Bolle med peanutbutter, rosiner, figenstang, lidt frugt og en fundkornskiks
Aftensmad; Variation over temaet pasta, feta, ris, brød.

 


/Nina

Læs svaret

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2018. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk