Kære Else.
Jeg er mor til en dejlig pige på snart 18 måneder, som er og altid har været lang og slank, hun spiser varrieret men meget små portioner, men har altid været glad for sin flaske.
Vi er nu endeligt der hvor hun kun får en flaske til nat 120/150 ml, hun spiser 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider, hvoraf en af dem er natmad. Der er nu gået 1,5 måned, siden hun sidst fik flaske midt om natten og har i den periode sovet igennem, men fået en lille flaske som del af putteritualet.
Jeg er begyndt at synge samme sang hver aften, for at skifte ritualet og snart fjerne den sidste flaske, så hun forbinder denne sang med at skulle sove i stedet for flaske.
Vi har været langsomme om at trappe ned i flasker, og hun har været længe om at spise godt, men det har ikke bekymret mig før nu. Problemet er, at vi fra to uger siden kom hjem fra ferie, og hun er pludselig en ulykkelig pige 24/7. Intet duer, hun er ked af at komme i vuggestue, og nu vågner hun igen om natten og er vågen til jeg overgiver mig og giver en flaske, uanset om det er 15 min eller 2 timer. Intet virker, om jeg sover med hende, sut, sang eller nus på ryggen.
Hun bliver storesøster om fire måneder, og jeg vil gerne snart have hende flaske-fri. Hvordan håndterer jeg det bedst? Acceptere at det er hendes behov med en putteflaske og én midt på natten flaske? Kold tyrker? Vente til hun er sig selv igen efter ferie omvæltninger og igen er glad i vuggestuen? Eller aftrappe/gå over til vand i flasken?
Eller en helt anden tilgang. Jeg er selvfølgelig tilbøjelig til at give efter om natten for tiden, da jeg er en træt gravid +fuldtidsarbejdende mor, der selv har behov for at sove om natten. (Far arbejder skævt, er ofte først hjemme til midnat, og af og til ikke hjemme om natten, så det er svært at få ham til at tage over)
Håber du har nogle god råd?
Mvh.