Besøg våres webshop
Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Amning og nattesøvn - svær blanding datter 11 mdr.


Hej,

 

Jeg har en datter på 10,5 måneder og vi er ved at være ret udfordrede på søvnen. Min datter har ikke på noget tidspunkt "sovet igennem". Hun har max taget stræk på 4 timer af gangen, hvorefter hun vil ammes.

Min kæreste prøvede, efter opfordring fra vores sundhedsplejerske at have hende alene i nogle nætter. Herefter kom vi (og uden store vanskelligheder) ned på én flaske inden vi gik i seng - sut kl. 12 og så amning ved 4- tiden.

 

Nu er min kæreste på forretningsrejse og er først tilbage til december. Jeg er derfor alene med min datter nu og nu er hun begyndt at være vågen mange gange i løbet af natten igen. Der er ikke noget mønster i det. Hun får en natflaske når hun vågner første gang. Sommetider er dette allerede 1-2 timer efter, at hun er blevet puttet. Nogle nætter vågner hun hver anden time cirka, men de fleste nætter er det efter kl. 3 det går galt og hun har rigtig mange opvågninger.

Jeg har to gange taget kampen op prøvet at lade være med at amme hende, fordi det var det vores SP tidligere har sagt, at vi skulle, men efter 1½ time har jeg måtte give op for at få min søvn. F er startet i dagpleje og jeg går på arbejde, så vi skal jo også kunne hænge sammen og det er også mig noget imod ikke at give efter for hendes tydelige behov.

 

Nogle gange hjælper det for en kort stund at lægge hende helt ind til mig, men hun ligger stadig og "klynker" med ophold, hvorefter jeg igen må give op for at få ro.

Jeg prøver altid med sutten først, og på det seneste har jeg forsøgt at give hende en flaske nummer to med majsvælling (hun ville ikke have MME om natten), fordi jeg er bekymret for om min mælk ikke mætter nok mere. Jeg tvivler dog på, at hun reelt set er sulten, da hun spiser godt i løbet af dagen og efter aftensmaden og en gåtur bliver hun tilbudt grød og derefter ammet.

 

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal prøve... og om jeg skal blive ved at prøve eller vente til det kommer af sig selv. Jeg har nok lidt brug for en form for skema eller noget, som jeg kan prøve at gå ud fra.

Jeg har også overvejet om jeg skal flytte hende på eget værelse. Om de mange opvågninger tidligt om morgenen, skyldes, at hun kan høre mig.

Hun bliver altid puttet i egen seng og får lov at sove der så længe som muligt, men langt de fleste nætter får hun lov at sove videre i vores seng efter en amning sidst på natten, da hun ellers bliver ked af det. Det er helt tydeligt, at hun sover bedst i sin egen seng, men det er bare ikke altid nemt at få hende til at blive der uden at skabe en ny kamp.


Derudover har jeg ikke lyst til at lægge hende på eget værelse før hun ikke vågner så mange gange. Jeg nyder nu også at have hende så "tæt".

 

Natten til lørdag, sov hun hele natten i sin egen seng. Fik to flasker og det var det, men i nat var dette hele bare noget hø igen.

 

Jeg vil endvidere gerne høre, hvor mange gang I mener jeg skal amme hende i løbet af dagen/natten? Jeg har netop skåret amningen væk om eftermiddagen når vi kommer hjem, da det først er kl. 16 og det så bliver for tæt på aftensmaden. I stedet spiser vi så allerede kl. 17, men nogle dage er hun MEGET "søgende" - bør jeg så amme hende?

 

Håber meget, at I har nogle gode fif og ideer for jeg er selv løbet tør.

 

Med venlig hilsen


/Malene.

Læs svaret

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © sundhedsplejersken.dk ApS 2008 - 2017. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk