Hej Lene
Der er ikke nogle officielle anbefalinger for, hvornår børnehavebørn ikke må lege udenfor.
Så længe de er aktive, så hjælper det dem med at holde på varmen og er de godt klædt på, så har de godt af, at komme ud i den friske luft.
Det med de 10 minusgrader, det er Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til, hvornår små børn må stå og sove udenfor.
Og så skal man selvfølgelig tænke på chillfaktor, som betyder, at færre minusgrader end 10 kombineret med vind, kan få den følte temperatur længere ned, end den man umiddelbart kan aflæse på et termometer.
Se i øvrigt vores artikel om børn i kulden: http://www.sundhedsplejersken.dk/Born/Artikler-om-born2/Sundhed-og-miljo/Smaborn-i-frostvejr/
Mange hilsner
Vibeke Samberg
Sundhedsplejerske, cand.scient.soc.