Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Har min kæreste en depression?


Hej.

 

Jeg har en kæreste, der muligvis er syg med depression, og jeg er bange for, at det er blevet værre siden jeg blev gravid.

 

Min kæreste og jeg har kendt hinanden siden 2012 og derfor ved jeg også, at han har perioder hvor han er nede. Når han er nede spiser han nærmest ingenting, ligger i sengen eller på sofaen og “sover”, og han er ligeglad med sine omgivelser og mig. Jeg har spurgt ham flere gange, når han har sådan en periode, og mens han ikke har, om der er noget jeg kan gøre for ham, men han siger, at han helst bare vil have fred og tid til at komme ovenpå.

 

Nu er jeg gravid i andet trimester, og jeg har på fornemmelsen at hans perioder kommer oftere og er længerevarende (eller også er jeg mere følsom over for dem?). Vi har haft diskuteret meget frem og tilbage, om vi skulle have et barn eller ej, bl.a. fordi han har disse perioder. Men vi var blevet enige om, at vi gerne ville, og han er rigtig god når han er sammen med vores venners børn.

 

Jeg er også 34 år, så det var ved at være nu eller aldrig. Nu er jeg bekymret for at graviditeten gør han mere syg. Lige nu har han f.eks. haft en periode der har varet i 4 dage, de sidste 2-3 dage har han uafbrudt ligget ned og næsten ingenting spist, og han reagerer ikke, når jeg græder og siger jeg er bange.

 

Jeg havde en lillebror som ikke kunne finde ud af at snakke om sine problemer og følelser, og sidste ende endte det med, at han tog sit eget liv. Derfor ved jeg, at det ikke altid går over af sig selv, når man har det skidt. Og at det kan være livsfarligt ikke at tage det alvorligt. Men min kæreste lytter ikke til mig, når jeg siger, at han skal snakke med lægen. Han har også et dårligt forhold til medicin, og jeg tror ikke det hjælper, hvis han kan se frem til at skulle tage medicin resten af livet.

 

Overreagerer jeg fordi jeg er gravid og derfor mere følsom? Skal jeg se tiden an, og se om det varer længere end en uge?

 

Mvh,


/Isja

Læs svaret

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2019. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk