Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Vores søn græder ved aflevering - 3 år



"Spørg os" svarer:

Hej Farah.

 

Det er Else der svarer, da Anne har orlov.

 

Der er bare nogle børn, som har svært med afsked fra far og mor. Og du har ret i, at afskeden kan være følsom for personaleskift osv. For det handler jo om tilknytning. At barnet er tryg ved og glad for forældrene. Og de skal jo bare på arbejdet. Og jeres søn reagerer ved – stadigvæk – at være ked af det, når I går.

 

Jeg synes, I skal se det som et sundhedstegn, at han reagerer og viser sine følelser. Og nu hans bedsteforældre har været på besøg, som han også er glad for. Det har selvfølgelig øget hans protester. Og jeg kan forestille mig, at han måske også har haft nogle ekstra fridage, hvor han bare var sammen med farfar og farmor, det har sikkert været dejligt. Jeg tror du har ret i, at han savner dem. Det kan jo være svært for en lille dreng at forstå, at de er taget af sted og er så langt væk. Jeg tænker, at det vil blive mindre med det savn, som tiden går, og hverdagen er tilbage i sin rolige gænge igen.

 

Jeg kan forstå, at han er på vej i børnehave. Det plejer ofte at byde på nye reaktioner for børnene og også for nye muligheder. Jeg kan tænke, at I sikkert har været på besøg i den nye børnehave, og at han er i gang med at sige farvel til den vuggestue, som han har været i.

 

Det er en fin ide, hvis I kan få god kontakt med den pædagog, som han skal være mest sammen med i børnehaven, så han lærer hende/ham at kende og føler sig tryg ved et menneske, inden han slippes løs på egen hånd. Det er også rigtig godt, hvis I fortæller om hans reaktioner i vuggestuen, så de kan tage hensyn til det og måske råde jer til, hvordan I bedst tackler den nye situation.

 

Jeg har også et forslag. Her i overgangsperioden, hvor han skal vænne sig til børnehaven kan måske hjælpe ham ved at lave en lille bog til ham. Her sætter I fotos ind af den nye børnehave, de børn han kommer til at kende, og de voksne, der er der. Også fotos af, at I siger farvel og at han leger med de andre børn og I er der ikke. Hvis I kan tage fotos af jer selv på arbejdet, og lidt om hvad I laver der. Så er det også fint. Og til sidst fotos af, at I kommer til børnehaven for at hente ham og han vinker farvel til børnehaven og kommer hjem. Ved at vise i fotos, hvad der sker, så hjælper I ham til at forstå, at I siger farvel, fordi I skal lave noget andet, men også at I kommer igen og henter ham.

 

Jeg håber, I har fået ideer til hvordan jeres søn kommer godt af sted i børnehaven og får det måske lidt lettere, når han skal sige farvel til jer om morgenen.

 

De bedste hilsner

 

Else Guldager

sundhedsplejerske ph.d.
Sundhedsplejersken.dk


Til spørgsmål »
Tilbage til oversigten »

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2019. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk