Kære bekymrede forældre.
Der er ingen tvivl om, at I som forældre gør jeres bedste for at understøtte og hjælpe jeres søn til at græde mindre og få en god søvnrytme. Men lige nu er det bare svært, og ingen kan forklare hvorfor.
Hvert barn har sin sovestil, og der er mange myter om børn og deres søvn, og til hvad I forældre skal gøre, og absolut ikke skal gøre, for at få deres barn til at sove. Desværre er der endnu ingen forskning eller eksperimenter, der kan guide os til, hvordan I som forældre får jeres barn til at sove med et snuptag. Uanset barnets alder ved vi, at det er væsentligt med regelmæssighed og genkendelighed for barnet fx at: ‘Nu er det sovetid’.
Vi ved også, at et mørkt værelse er godt, når barnet skal sove sin nattesøvn, og det er fint med daglys under middagssøvnen. Lys og mørke hjælper automatisk kroppen med at regulere søvnrytmernen, hvor temperatur, lys, mørke og måltider spiller en betydningsfuld rolle i at regulere søvnen, for kroppen er indstillet til regelmæssighed.
Derfor vil jeg foreslå, at I forsøger at følge en fast rytme, som jeres søn genkender igen og igen. Jeres søn har en alder nu, hvor han er parat til en mere fast rytme.
Det er godt at skrue ned for energiniveauet 15-20 minutter før sovetid og begynde at gøre de samme ting igen og igen, dag efter dag, og aften efter aften.
I kan fx starte med at give jeres søn et bad om aftenen inden han bliver for træt, bagefter mælk frabryst eller en flaske. I kan sørge for at værelset er godt udluftet og mørkt, evt. ved hjælp af et mørklægningsgardin.
Så kan I synge den samme sovesang, når han er i sengen, kys på kinden, en nusseklud, bamse eller sut og så godnat min skat, og så forlader I værelset. I kan evt. lade døren stå på klem, så det er let at høre, om der bliver ro i jeres søns seng. I må gerne kigge til ham. Når han græder, beroliger I ham. Det samme mønster gentager sig aften efter aften.
Det kan tage nogle uger at køre en ny rutine ind, og få de nye vaner til at bundfælde sig. Jeres egen overbevisning har også betydning for, om det lykkes for jeres søn at falde i søvn, – at I med overbevisning og tryghed forlader jeres søn, der skal sove.
Et lille barn, som er ved at falde i søvn, kan godt “brokke sig” og græde lidt. Måske er det bare en kort overgang, hvor barnet kan berolige sig selv og falder til ro, og måske endda i søvn. Hvis det ikke sker, må I hjælpe til.
For nogen børn hjælper det at holde det på hovedet, ae det over panden eller ned over næseryggen, eller holde en hånd på dynen. Det kan være, at en sang hjælper.
Ofte handler det om at finde en enkel måde at berolige sit barn på.
For nogle børn kan det at blive båret helt tæt på en forælder, evt. i en bæresele eller slynge, også være en måde at berolige barnet på. Jeres fornemmelse for jeres søn og jeres fantasi, kan forhåbentlig gå hånd i hånd.
Hvis I fortsat efter en periode oplever meget gråd, og stadig er i tvivl om, hvordan jeres søns gråd kan kommes i møde, er det en god ide at tage kontakt til jeres sundhedsplejerske eller praktiserende læge. Om man kan kalde det kolik eller ej har nok ikke den store betydning, for det handler om, at jeres søn græder og er svær at putte. De fagpersoner, som er omkring jer, de kender jer og jeres søn og kan fx vurdere hans generelle trivsel og udvikling og tale med jer om gråd og uro ud fra det, som de ser.
Jeg håber, at I finder frem til nogle nye rutiner, der passer godt ind til jer som familie, og som vil skabe glæde og overskud for jer alle tre.
Rigtig god fornøjelse til jer alle tre med putteriet.
Else Guldager
Sundhedplejerske ph.d