Hej Else.
Jeg har en søn på 4 år og 5 måneder. Vi bor pt. i udlandet. Han har været ude sammen med os siden han var næsten 2 år gammel. Da vi har boet i flere lande, og da han har gået i institution, har han været udsat for flere andre sprog. Det synes jeg, jeg kan mærke temmelig tydeligt, selv om vi kun taler dansk hjemme.
Pt. er vi i en situation, hvor han ikke taler nogen af de sprog, som han ellers virker til at forstå nogenlunde, som er schweizertysk/tysk, engelsk og dansk, Jeg er derfor meget bekymret for hans sproglige udvikling eller mangel på samme samt ikke mindst, de konsekvenser der vil være af, at han ikke har et sprog.
Dvs. han danske er rigtig dårligt, ligesom han kun udtaler enkelte ord på tysk og engelsk, selvom det virker som om, at han forstår det hele nogenlunde. Er dog også i tvivl om, hvor meget han egentlig forstår.
Han er pt. i institution 2½ dag om ugen, og resten af ugen er han hjemme hos mig. Jeg gør ikke noget særligt ud af, at stimulere ham på dansk andet end at jeg læser for ham hver eneste aften på dansk (og indimellem også i løbet af dagen, hvis han ellers gider). Ellers taler jeg meget med ham, men jeg kan sjældent få han til at føre en egentlig samtale. Han vil helst kun svare med enstavelsesord og han bliver ked af det, hvis jeg forsøger at få ham til at genfortælle situationer eller historier. Han er heller i så interesseret i at synge, og beder mig ofte om at lade være.
Han virker generelt som en glad og normalt begavet dreng. Han kan tælle til ca. 30 (på alle tre sprog). Han trives godt og er god til at lege og få ideer til lege. Han har en storesøster, som også gerne leger (og taler meget med ham), hver eneste dag. Han kan cykle selv uden støttehjul, og han kan hinke. Han kan sagtens bygge med små lego-klodser, og han kan også lave små perle-plader.
Til gengæld kan han overhovedet ikke alfabetet, og han bliver frustreret, hvis jeg prøver at øve alfabet-sangen med ham. Han er ikke engang interesseret i at se på alfabet-spil på i-paden. Han kan heller ikke holde rigtigt på en tyk blyant, og han er bestemt ikke interesseret i hverken at male eller tegne. Af samme årsag kan han heller ikke skrive sit eget navn, og han kan heller ikke genkende bogstaverne i alfabetet, bortset fra bogstavet A.
Han kan heller ikke genkende et eneste tal. Heller ikke tallet 1, selv om jeg på alle tænkelige måder har øvet dette med ham i 3-4 uger nu. Han vil gerne øve tal-lege på i-paden, men det har ind til videre slet ikke hjulpet.
Jeg er som sagt bekymret for, at hans manglende sprog er årsag til, at han ikke kan disse ting (genkende bare enkelte bogstaver og tallene fra 1-10). Jeg er også bekymret for, om han egentlig, forstår noget og dermed lærer noget. Jeg synes, der er så mange ting, han ikke ved. F.eks. kan jeg godt forklare ham om størrelsesforhold (en stor og en lille hund – og han kan også fortælle mig at den ene hund er stor og den anden er lille, men han forstår ikke størrelsesforholdene og angivelserne mindre/større eller under/over osv.).
Til sommer skal han begynde i lokal “kindergarten”. Det svarer til børnehaveklasse, som de dog bruger 2 år på hernede. Jeg har indtryk af, at de lokale børn (og også nogle af de andre udenlandske børn, som ser ud til slet ikke at have nogle vanskeligheder med at være flersprogede) allerede har styr på alfabet, talgenkendelse osv. Jeg er derfor nervøs for, om han fra starten af vil være helt bagud i forhold til alle de andre.
Hvad er egentlig normalt at kunne som 4 ½ årig? Kan en normal 4-årig genkende tal og bogstaver. Og hvordan er sprogudviklingen hos en normalt 4-årig?
Kan du foreslå et eller andet, jeg kan gøre for at stimulere ham – og bør jeg fokusere på at gøre dette på hans modersmål?