Hej Else.
Jeg skriver til dig, fordi jeg kan se du var faglig konsulent på “sov igennem uden gråd”, en bog vi har været meget glade for.
Vi har en søn på 1½ år, som aldrig har “givet ved dørene” når det handler om søvn. Og jeg har brug for at vide om vi “gør det rigtige” som vi går rundt og tror, eller om vi kan ændre noget.
Baggrunden:
Vi har altid haft meget faste rutiner og fast putteritual, det sidste har vi stille og roligt ændret da han skulle vænnes af med natflasken og det var ikke noget problem. Han har aldrig haft problemer med at falde i søvn, når han blev puttet, han sover på sit eget værelse og har gjort siden han var 4 mdr.
Han har sovet en gang om dagen siden han var 7 mdr., og han sover som regel 2 timer, men det kan svinge mellem 1 time og 4 timer. Vi oplever ikke at længden af middagsluren har indflydelse på hvor længe han sover om natten. Han bliver puttet mellem 19.30 og 20, og sover som oftest efter 5-10min. Han sover sjældent længere end 6, hvor han vågner i godt humør.
Vi har aldrig ladet ham græde sig i søvn, men heller aldrig taget ham op om natten, han har kun sovet inde hos os når han har været syg og meget ked af det. Vi har altid holdt os til “shhh” og “nu skal du sove” når vi er inde ved ham om natten – for om natten sover man jo.
Det gør David bare ikke. De nætter hvor han har sovet 20-06 kan tælles på en hånd, og vi ved aldrig hvordan en nat bliver. Han vågner mindst 1, og som regel 2-3 gange. På en god nat falder han i søvn igen med det samme. På en dårlig, ligger han og småklynker og knurrer i 1-2 timer, dvs hvis han vågner kl 04 så sover vi ikke mere den nat.
Der er intet mønster i hvornår han vågner. Nogle gange er det allerede ved midnat, han vågner første gang, nogen gange er det kl 3 eller kl 4. Man ved aldrig om han vågner en eller flere gange, han kan vågne kl 00.30 og så sove til 6, eller han kan vågne kl 01, 03, 05…eller 03, 04 eller…. intet mønster. Vi kan heller ikke sige at en dag med mange indtryk giver god nattesøvn eller det modsatte – jeg har skrevet ned og skrevet ned, og der er intet mønster, ingen “logik”. Jo – hvis han bliver meget voldsomt stimuleret (som juleaften) så har vi ulykkelig skrigende lille dreng om natten, det kan han ikke klare.
Han vågner som regel med et højt skrig, nogen gange er det alt og vi skal ikke derind. (vi afventer altid lige ½-1 minut inden vi går derind, medmindre han er meget ked af det). Andre gange skal vi derind, give ham sutten og putte dynen om ham (han har altid knoklet rundt i sengen) og ae ham på kinden – så sover han som oftest videre.
Men jeg er træt. Så ufatteligt træt af kun at få en sammenhængende nat (hvor jeg jo alligevel vågner pga vanen) 2 gange om ugen hvor min mand har ham om natten. Og jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad vi gør forkert, hvorfor han stadig vågner og ikke bare lægger sig til at sove igen.
Han er en glad og kvik lille dreng som snakker og synger hele dagen, så han er ikke påvirket af de urolige nætter. Han er også en følsom lille dreng, som fx reagerer voldsomt på høje lyde, og hvis andre børn græder. Han har været i dagpleje, men blev aldrig glad for det selvom vi havde en dejlig dagplejemor, og han bliver hjemmepasset nu.
Han nyder dog at være i legegruppe, mødregruppe og til rytmik, omend det tager ham 1 times tid at turde bevæge sig mere end ½ meter væk fra mig. Kan vi gøre noget anderledes, eller må vi bare leve med, at vi har en lille dreng som nemt bliver utryg om natten? Jeg sov heller ikke godt som barn og led af Night Terror, men jeg ved ikke om det har noget at sige…
Venlig hilsen