Hej Luna.
Tillykke med jeres søn, som nu er 11 uger. Alt hvad du fortæller om ham, det lyder helt normalt. Børn er meget forskellige og for en del spædbørn, der er der bare uro i de første 12 – 14 uger. Dvs. gråd, svært ved at få barnet til at sove + mange amninger.
Jeg kan læse mig til, at han tager rigtig godt på. Hurra for det – der er ikke nogen grund til at bekymre sig om amningen. For hvis han nu vejer 6.5 kg og er 11 uger – og han har nok vejet lige omkring de 4 kg. ved fødslen (det ved jeg jo ikke), så vejer han nu 2.5 kg over sin fødselsvægt. Og det lyder helt fint.
Jeg ved ikke om I bruger en bæresele, når I går rundt med ham. Det kan godt være en aflastning, hvis han græder meget. Ham må sove så meget han vil, og så længe han vil om dagen. For det er sådan, at ”søvn avler søvn”. Så sover han godt om dagen, er der måske gode muligheder for, at han kommer til at sove bedre om natten – snart. Han er endnu så ung og umoden i sit nervesystem, at I ikke kan forvente, at han har en fast døgnrytme, eller at han selv kan falde i søvn osv. Han skal lige modnes lidt mere først. Det er ikke fordi, han ikke vil, eller fordi, han er utryg – det er bare sådan.
ar en fast døgnrytme ellførst. eller. Sesystem, at I ikke kan forvente at kan selv kan falde i søvn osvvøb eller tæppe, så fal
De fleste børn har også behov for mad om natten frem til de bliver 6 – 8 måneder. Dvs. at de også vågner og græder om natten.
Jeg kan ikke svare dig på, hvorfor han græder, når han bliver lagt ned. Hvis du skal til undersøgelse med ham, når han bliver 3 måneder, kan du jo lige spørge, om de kan kigge ham i ørerne, om der sidder noget væske der (hvis han har været forkølet). For så kan detgodt gøre ondt i ørerne, når han ligger ned…
Men ofte græder børn i den alder, uden at vi voksne kan finde en forklaring. Og det må man så bare acceptere. Hvis I er omkring ham, nusser ham, har ham i armene en del af tiden og sørger for masser af mad og rene bleer, så har I gjort så meget, som I kan. Det er godt at trøste, når han græder og bruge jeres viden om, hvad han godt kan lide, så han føler I er der for ham. Også når han græder.
Når han på et tidspunkt finder sig tilpas med at ligge ned, så kan I prøve at lægge ham i sengen, og lade ham ligge der og falde i søvn. Er han rullet ind i et svøb eller tæppe og rigtig søvnig, så kan I være heldige, at han falder isøvn.
Jeg er ked af at jeg ikke lige har en patentopskrift på vejen til et roligt sovebarn om aftenen. Lige omkring, når børn er 10 – 12 uger, så topper urolighederne om aftenen. Men tiden vil arbejde for jer. Så tag det roligt, det vil ændre sig om nogle få uger, når han er blevet en smule ældre.
God vind med det hele.
Bedste hilsner
Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.
Sundhedsplejersken.dk