Find svar
Find svar
Kategori  
Print denne sideSend denne side til en ven Bookmark and Share

Toilettræning er gået i ged - dreng 3 3/4 år



"Spørg os" svarer:

Kære Mette.

 

Tak for beskrivelsen af jeres søns ”blehistorie”, som jeg kan se har været noget turbulent. Og I har alle behov for at få lidt mere ro på det. Jeg er enig med jer i, at jeres søn sandsynligvis er parat til at gå på toilettet. Men en lille orm gnaver i mig.

 

Nogle børn (ofte piger - men det kan ske for drenge også) kan være så uheldige at få en urinvejsinfektion, og så bliver det svært at passe toilettet for tissetrangen er vanskelig at styre. Så jeg synes, I skal tage en tur til den praktiserende læge for at være sikre på, at alt er ok. I kan også spørge lægen til råds med hensyn til jeres søns renlighed.

 

Hvis I kan udelukke urinvejsinfektion og I ikke har fået nye ideer fra lægen, så tænker jeg, at jeres søn har behov for at vide, hvad der skal ske på blefronten. Han har nu gennem et år selv styret – og det er jo fint at bygge på hans motivation. Men I er nået til et punkt, hvor der har været mange måder at gribe renligheden an på i spil. Og det kan på nuværende tidspunkt godt skabe lidt uro – både for jeres søn og for jer. Og det mærker jeres søn. Skal bleen på eller skal den af. Og så bliver han også usikker på, hvad han skal.

 

Hvis I giver jeres søn bleen på igen, så vil der gå nogle måneder før I forsøger jer igen med at han bliver renlig. Så kommer I ind i efterårstiden, hvor der er mere overtøj. Jeg vil bare nævne det, for det taler for, at I meget snart sætter hans blefrihed i værk. Og en fast plan, som I koordinere med hans pædagoger, vil være ønskelig. I fortæller ham, når det er tid, at I har besluttet han nu skal gå uden ble og tisse og lave på toilettet. I kan evt. have faste tider derhjemme, så kan ved, hvad der skal ske. Lad det være en helt naturlig del af hverdagen uden den store opmærksomhed. Og bed daginstitutionen om at gøre det samme om muligt.

 

I kan evt. bruge historien om ”At blive blefri” (det er et link), så I kan lave hans helt personlige historie, så han ved, hvad han skal. I kan også læse historien om ”Hr Pølle”, den har været god for mange børn (I kan sikkert låne den på biblioteket, så I kan se hvordan den virker på ham).

 

Hvis I stadig har problemer med at få jeres søn renlig, så synes jeg I skal kontakte jeres sundhedsplejerske og få yderligere vejledning. For det er på tide nu for jer alle sammen at der kommer orden på, at jeres søn kan undlade bleen om dagen.

 

Det med natbleen er en helt anden sag, som I ikke har nævnt. Jeg har henvist til nogle artikler og spørgsmål her på hjemmesiden, som I måske kan lade jer inspirere af  (se ”Læs mere om”).

 

Held og lykke med det hele.

 

Bedste hilsner

 

Else Guldager
Sundhedsplejerske ph.d.
Sundhedsplejersken.dk

 


Til spørgsmål »
Tilbage til oversigten »

Materialet på sundhedsplejersken.dk er udelukkende tænkt til inspiration og information. Sundhedsplejersken.dk ønsker at støtte kontakten mellem de offentlige tilbud for børn og deres forældre, men kan aldrig erstatte personlig kontakt, rådgivning eller medicinsk behandling. Sundhedsplejersken.dk kan ikke tage ansvar for skader som følge af brugen af de materialer, der står på denne side.

Copyright © God Barndom S/I 2019. Alle rettigheder forbeholdes.
info@sundhedsplejersken.dk